Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. november 2025
Han syntes slet ikke mere, det var hans Moder, som laa derinde bag Portièren, han følte kun, at Døden var i Huset. "Lad os saa læse Brevet," sagde Nina. William sa
Det var et Stikleri til den elegante Præst, om hvem man paastod, at han overfor Menighedens Dameverden og ikke mindst overfor Stella havde visse katolske Tendenser. Pastoren smilede og gik ind paa Spøgen: Man kunde ikke forlange formeget, vi var alle Mennesker ... Under denne Stemning rejste man sig for at gaa til Bords. Nina og William havde faaet Lov at være med.
Aa, ja den første dejlige Tid: da Sommeren kom og "Syforeningen" flyttede ud i Lunden og vi sad dér i en Rundkreds, bag Pavillonen, under Træerne, mens en af os læste højt. Men paa én Gang blev Nina ked af det og slog til Bogen, saa den røg, mens hun begyndte at synge. Og vi andre lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i Lindene....
Pastoren erklærede ikke længe at have smagt en saadan Vin ... Han sad og saá glad paa, hvorledes den oliede paa Glasset. Stemningen blev meget livlig. William kom hen paa Stellas Skød, Nina sad hos Lægen. Det var ingen Sag, naar man kunde faa saa kønne Børn, Fru Berg erklærede sine Børn for ækle, Rektor troede, hun havde altfor megen Selvkritik den ældste var virkelig meget flink i Latin ...
Som Mængden var han ikke, og hun kendte ingen, der maatte kunne drive det saa vidt som han. Nina havde aldrig været forelsket. Den første Ungdoms flagrende Ømhed, som fylder unge Kvinders Sjæl ligesom med sværmende Sommerfugle, havde hendes hærgede Sind, der var blevet mørkt ved de tidlige Skygger, aldrig kendt.
"Kom hen til mig," sagde Moderen. Og mens hun sad med Ninas Haand i sin, talte hun om mangt og meget med sin Datter. Nina voksede under dette. Hun blev alvorligere, ældre end sin Alder. Undertiden talte Stella om sin Død, Nina vilde blive som en Moder for de andre, vogte over Sofie. Saa vilde de snart ikke savne hende mere.
Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa de stødte Panderne mod hinanden; saa rykkede de i Bogen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var. "Læs alene, Mo'r," sagde William. Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt; næsten lidt nynnende læste hun.
Moderen sad inde i Stuen, Hun trævlede en Strømpe op, men hvert Øjeblik faldt Strømpen ned i hendes Skød, og hun støttede Hovedet paa sin Haand. Saa betvang hun sig voldsomt og gik et Par Gange op og ned ad Gulvet med Hænderne om Hovedet og satte sig igen. Nina bladede i en Bog. "Ser Du ham," spurgte Stella. William bøjede sig frem. "Nej," sagde han.
-Godt, saa hold Dem til mig, Frøken Brandt, jeg raader over et Par spæde Løjtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjægermesteren. Balinspektøren dundrede paa Døren og spurgte, om Damerne var færdige, og Musikken begyndte at spille. -Saa, sagde Nina og slog Døren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og den dansede allerede.
En af dens store Laeger efterlod mig Fortaellingen om alle dens Vildfarelser og dens Sygdomme: Han vilde tvinde til Belaering sine Traade i Slaegtshistorien. Min Slaegt i mig skrev vel i min Ungdom meget meget. Men ogsaa du, Mo'er, skrev dit . Stella Hoeg og Nina og Froken Agnes og Fru Katinka det er dit Blod. Deres Skikkelser er dig og dig alene. De er Born af din Glaede og Born af din Sorg.
Dagens Ord
Andre Ser