Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Disse Øjne giver Cherbuliez helt; han er, som de fortæller. Han hører ikke til Tidens nervøse, forpinte, sønderrevne Aander.
Hun læste søvnigt nogle Vers; naar hun blev rettet, sad hun og legede med sine Fingre. -Jeg ved ikke, om ma petite hører efter, sagde Mademoiselle. Ellen svarede ikke, blev bare ved at læse. Mademoiselle tog nervøse Tag til Haaret, sagde: -Nei De forstaar ikke Skønheden. Ellen pillede. Kan De det udenad.
Jeg kjender ikke noget Menneske, der i den Grad er den personificerede Nervøsitet. Selv naar hun sidder stille og taler med En, jager hendes Ord, hendes Tanker, hendes Indfald saaledes hinanden, at man har en Fornemmelse, som man foer afsted med Iltog. Indretningen af hendes Hjem er saare karakteristisk for denne uafbrudte nervøse Uro, disse tusinde extravagante Passioner.
Og hans nervøse Hast smittede Nina, som var saa rød i Hovedet som et hengemt Vinteræble og stod og trak op i sine Handsker for at skjule, at Kjoleærmet var for kort. "Herre Gud, Nina", sagde Stella, "lad nu dog dine Handsker være, Kjolen er for kort. Men nu har Du jo da ogsaa snart Garderhøjde, saa er Du vel færdig med at vokse." Nina krummede Ryg og skød Maven frem for at blive mindre.
Kommer de blot en Smule bort fra den, bliver de strax nervøse, ubehjælpsomme, de føler sig allerede halvvejs som i et fremmed Land, hvor de tager kejtet paa Alting. Men med Seinen er de fortrolige; ved den morer de sig som i et Lag, hvor man kun er mellem sig selv, hvor man er sikker paa Alt omkring sig, og hvor man kan give sig helt hen.
Og tilsidst en spæd og lidt frygtsom Pigelatter, der brast i smaa nervøse Ryk ... "De er nok glade," sagde Flyge. Men Hansen-Maagerup snøftede ganske ubehersket. Flyge gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Du skulde se at blive gift med Frøken Herding," sagde han. "I vilde passe godt sammen." Han vidste egentlig ikke, hvorfor han sagde det.
Det var to pragtfulde sorte Hingste, de red, »Castor« og »Pollux«, fine, slanke og nervøse Skabninger, som Mona Lisa selv.
Hun satte sig op paa Hug, og mens hun rokkede det tunge Hoved: Nei ingen Trøst, nei ingen Trøst ... Nu var det sket slog hun de nervøse Hænder op og ned. -Hvorfra var der Trøst hvorfra? -Nei aa Gud det var det forfærdelige, som var sket.
-Det er ogsaa derfor, jeg vilde bede Dig, om jeg ikke maatte tage hjem til Urnesgave. -Vi tager jo alle hjem om tre Uger efter Hans Majestæts Fødselsdag ... -Ja men ... jeg er bange, jeg ikke holder ud saa længe den nervøse Graad brød frem bag hendes Smil. Der er endnu saa mange Fester tilbage ... Du kunde følge mig hjem imorgen Aften og saa vende tilbage saa havde jeg tre Uger helt i Ro ...
Derpaa gik han hen og aabnede Døren ind til Kammerjomfruens Værelse, hvor ogsaa Karen sov: De kan godt gaa i Seng! Baronessen behøver Dem ikke i Aften! Saa gik han tilbage hen til Stolen. Klæd dig nu af! Men hun rørte sig ikke og svarede ikke. Da begyndte han selv med famlende, nervøse Hænder at rive Klæderne af hende, medens han ustandseligt mumlede: Jeg skal vise dig, hvem der er Herre!
Dagens Ord
Andre Ser