Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. maj 2025
Stine Napoleon kom haltende fra sit lille Hus, der laa i Udkanten af Næsgaardene. Hun havde været hjemme i Middagsstunden for at lave Mad til Mand og Børn. Nu skulde hun hen i Præstegaardshaven igen, hvor hun gik og lugede og holdt Orden i Gange og Bede. Hun ømmede sig for hvert Skridt, hun tog. Benet gjorde da ogsaa rent bandsat ondt i Dag!
Og hvorfor ikke? bliver jeg indlogeret dèr, er det dog altid en Fordel, at der ikke kommer en Napoleon og jager En ud, tænkte jeg. Ved Solnedgang knaldede et Signalskud, der forkynder, at Elben stiger usædvanlig. Den næste Morgen, da jeg endnu laa i Halv-Slummer, allarmeredes jeg af det andet Skud, hvorved Faren for Oversvømmelse indvarsles. Jeg stod strax op.
Drengen saa ikke til ham; men spejdede ufravendt frem over Dammen: Jeg er Napoleon den første, der staar paa Alperne og ser ud over Middelhavet! sagde han. Isidor tog til Hatten: Tillader Deres Majestæt, at jeg fodrer Kar... Delfinerne ? Povl slog naadigt ud med Haanden: Værsaaartig, min Herre! sagde han.
Mademoiselle paastod, hun var af meget gammel Familie, og hun plyndrede Dumas' Romaner for at forklare sin Nedstamning fra Korstogene. Naar hun fortalte, flød hun gjerne ud i Graad over sin egen Veltalenhed, og smurte saa Tusch og Sminke rundt i Ansigtet med sine ringbesatte Fingre. Hun titulerede Napoleon Forbryderen fra St. Helena og slog Korsets Tegn, naar hun nævnede Robespierre.
Kejseren, Berthier og Macdonald hørte til med stigende Forbavselse. Da jeg havde endt min Beretning, traadte Napoleon hen til mig og kneb mig i Øret. "Saa! Saa!" sagde han, "glem nu alt, hvad jeg har sagt! Jeg havde handlet rigtigere ved at stole paa Dem. Gaa nu kun!" Jeg vendte mig om mod Døren, og min Haand hvilede allerede paa Haandtaget, da Kejseren kaldte mig tilbage.
Under Armen førte han Stine Napoleon, der havde nogen Vanskelighed ved at faa sit syge Ben til at holde Trit med hans udprægede martialske Gangart. Efter dem fulgte Jens Kusk med Kammerjomfru Petersen. Derpaa Niels Tjener med Mejerske Jørgensen.
De havde det lidt, og han vilde just gaa. -Skatte Deres Højhed.... Hendes Højhed tog et Nøgleknippe i et Skrin og aabnede et lille Skab i Væggen: Det vil ikke op, sagde hun. Endelig gik det: Ja, det er vort Musæum her. Hr. Kaim blev staaende fire, fem Skridt fra hende med halvbøjet Hoved. Hendes Højhed tog et lille Skrivetøj ud af Skabet. -Det har tilhørt Napoleon, sagde hun og rakte ham det.
Nede i Haven laa Stine Napoleon og lugede i et Urtebed. Da den gamle Frue i Afstand fik Øje paa hende, standsede hun op og nikkede bifaldende. Meget rigtigt af Dem, min Gode! sagde hun til Pastorinden meget fornuftigt! Fru Johannes blegfede Ansigt blev ganske purpurrødt, og Vejret gik fra hende: Hvad mener ... Deres Naade? stammede hun. Baronessen saa fra Øjenkrogene ned paa hende: Naa, saaledes!
Naar Kejser Napoleon havde Brug for en flink Soldat, var han altid villig til at erindre Etienne Gerards Navn, medens det ikke sjældent undgik hans Opmærksomhed, naar der uddeltes Belønninger. Imidlertid var jeg dog Oberst, da jeg var otte og tyve, og Brigadechef, da jeg fyldte en og tredive, saa jeg har ingen Grund til at være utilfreds med min Karrière.
"Saafremt vi maatte finde, at den opgivne Rute er usikker, er det da tilladt at vælge en anden?" "Soldater vælger ikke, de adlyder!" svarede Napoleon. Han bøjede Hovedet for at vise, at vi kunde gaa og vendte sig atter mod Berthier. Jeg ved ikke, hvad han sagde til denne, men jeg hørte dem begge le. Som I sagtens kan tænke Jer, begav vi os skyndsomst paa Vej.
Dagens Ord
Andre Ser