Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. oktober 2025
Hans sorte, glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller ogsaa er det tilbagestrøget og bundet i Nakken; Hovedtøiet bestaaer i et let broget Tørklæde, dog gaae de ofte uden Hovedbedækning.
Alt, hvad hun Tid efter anden havde hørt berette om Mascanis Besynderligheder og Ekstravagancer, for hende gennem Hjernen og indgød hende Frygt. Hun kastede et sky Blik hen mod ham. Han sad endnu stadig med Ansigtet bøjet opad og med Haanden presset mod Nakken. Kære Hr. Pastor, forsøgte hun er det ikke bedre, at vi gaar op? Jeg skal lade et Gæsteværelse gøre i Stand til Dem.
Gamle Fisker-Ole, en bredbringet Kraftkarl, stod oppe i Butikken med sine svære Lænder mod Disken og Benene vidt ud fra sig. Han havde sin sorte Søndagshat paa, og langt ned i Nakken sad den, for helt »redelig« var Ole ikke, dertil havde han drukket for mange Snapse.
Men saa greb Hans Peter Jensen, der igen var kommen til Vejret efter Sparket, ham i Nakken og rev ham bagover paa Gulvet. Det var godt, Hans Peter! krebs ham! var der en, der sagde. Men ingen rørte en Haand for at bilægge Striden. Man holdt det for en Privatsag.
"Deres Søstre har jo Hævningen De er desværre ikke ... saa godt stillet." William saa igen op. Han bøjede Hovedet. "Nej," sagde han sagte. Han blev saa underlig kold om Hjertet. "Men man kan da heldigvis blive til noget, selv om man er fattig." Fattig det var William, som om han fik et tungt Slag i Nakken: "Ja heldigvis." Han talte tonløst, mekanisk frembragtes Lyden.
Saa opdagede han, at han var gaaet vild, gik endnu nogle Skridt fremad, han vidste ikke mere hvor, snublede over en Sten, styrtede næsegrus til Jorden og blev liggende. Vandet, der pilløb ham ned over Nakken, fik ham atter til Bevidsthed, han kom i Tanker om, at han skulde hente Hjælp, opdagede, at han laa i Elven, og begyndte at krybe frem paa Hænder og Fødder over de glatte Sten i Elvens Bund.
Nejmen, det er jo Asylerne ! sagde Frøken Sofie og løb op fra Isen med Skøjterne paa ... Hun var i Cycledragt med Posebenklæder og rød- og blaa-stribet Fiskertrøje. Paa Hovedet havde hun en skotsk Hue, der sad hende bag ad Nakken og skjulte Haaret: Vil I ha' en Tur med? spurgte hun og pegede ud mod Iskarrusellen, hvor Børnenes Slæder susede vildt i lange Reb.
Hendes Haar var hvidt og laa kæmmet glat op fra Panden hen under en lille, sort Bindehue, der sad hende langt ned i Nakken. Det kunde vist have været et kønt Haar, om det havde været rent. Men det var det aldrig. Støv og Skorstensrøg og Svinefedt, brugt som Pomade, havde gjort det ganske grumset-gult. Og i Ansigtets mange og dybe Rynker laa lange Tiders uaftvættelige Smuds.
Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.
Hvad er det for et lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden mekanisk skyder Huen paa Skraa og kløer sig betænksomt i Nakken; det er ingen Livs-Idyl, men den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog, som den oekonomiske Jyde studerer der er et lille svedent Smiil paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet Pibe med Petum Optimum , hvoraf han endnu hjemmefra har en Beholdning.
Dagens Ord
Andre Ser