Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde været og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Frøken von Salzen. Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.
Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet: Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
Hun holdt saa meget af Stjernerne. Lange Tider kunde hun staa og tælle, hvor mange hun kunde se paa en Plet. Tine stod hos. Hun spurgte, hvad Stjernerne hed. Men Moderen havde givet dem Navn efter sine Venner. -Det var hendes Moders Stjerne.... -Saá De den? -Og det var Alice's ser De den? For den er saa bedrøvet. Der var saa mange bedrøvede Stjerner og dem elskede hun højest.
Det døde hen ... Ellen gled ned paa Stolen; de sidste Toner dvælede i hendes Øren ... Saa reiste hun sig, slukkede stille Lampen og gik ind i sit Kammer. Ellen var for første Gang nede ved sin Moders Grav. Da hun reiste sig fra Bænken, følte hun sig svimmel og maatte støtte ved Gelænderet. Hun fik en Kuldegysning: hjem maatte hun ... Men hun var virkelig alt for svimmel.
Men Tine havde grebet en mægtig Ranke, der prangede rigt med dunkle Bær, og hastigt kastede hun den om Moders Skuldre: -Aa, De dejlige Kone, sagde hun.... Moder stod paa Gærdet, med Ranken ned om sit Bryst. Høj mod den lysende Himmel. Barndomsdage, Jer vil jeg kalde tilbage. Det var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne lyse.
Dette skulde altsaa blive Enden paa min smukke, militære Løbebane, paa min Moders Forhaabninger. Jeg lo bittert ved Tanken. Og hvad skulde jeg nu tage mig for? Burde jeg gaa tilbage til Fontainebleau, vække Slottet og fortælle, at den store Kejser var bleven myrdet, næppe et Skridt fra mig? Nej, det kunde jeg ikke, jeg kunde det ikke!
Alle tre Søskende havde i Mørkningen været oppe paa Kirkegaarden ved Gravene. Nu sad de i Kabinettet, der endnu stod som i gamle Dage. Nina kunde ikke taale, der skulde forandres noget ved det Værelse, før de var rejst. De havde drukket Theen ved Bordet i Hjørnet "Moders Bord" og nu sad de alle tavse, mens de stegte Æbler snurrede i Kakkelovnen.
-Naa, naa, sagde hun og lo med Graaden op i Halsen. Vi skal nok muntre Skovrideren ... Det er fra Moders Urtepotter, sagde hun og stak et Par Blomster til Fru Berg; hun kunde ikke tale mere. Ude paa Gangen stod alle Folkene paa Hosesokker, der var en Snøften i hele Klyngen.
Qingajâq skildrer sin Fader som en Kæmpe; han havde udviklet sine Kræfter ganske særligt, fordi han i sine unge Dage var bleven undsagt af nogle Fjender og derfor Resten af sit Liv maatte være forberedt paa Overfald. Hendes Moders yngre Søster havde været gift med en af deres Hunde og havde efter Moderens Udsagn faaet tre Hvalpe, men var død, kort efter at Fødselen var overstaaet.
Men jeg skal være for Carl alt, hvad jeg kan. Greven tog hendes Haand: Det ved jeg, sagde han. Det ved jeg, Ellen, at Du vil. Han talte meget om det ønskelige i, at Sønnen kom hjem for at lære alle Forhold her at kende. Han skulde dog en Gang i Tiden ... og han maatte naturligvis være noget fremmed for alt, opdraget som han var i Brüssel-Pensionen men det havde været hans Moders Ønske ...
Dagens Ord
Andre Ser