Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
William saá hendes Nakke bag den sorte Knipling, der stod op om Halsen, Haaret var skrabet helt op. Siden tilbragte han mange Timer i Kirken, Dens Minder var blevet hans vigtigste Selskab. Han sluttede sig ikke synderlig varmt til nogen af sine Kammerater.
Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saá glad ud over den megen Mad. -Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne. Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene: -Man har jo da endnu Brødet, sagde hun. -Det minder om "Længen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist.
Han vilde øjensynlig have været meget høj, hvis han ikke havde været vanskabt, der staar en Pukkel ud paa hans Ryg, næsten som paa Punch. Han kan ikke være meget over fyrre, men han ser ældre ud, hans Haar er ganske graat. Ikke en Linie eller et Udtryk hos ham minder mig om Lord Robert, glæder det mig at kunne sige.
Jeg kunde aldrig ønske hende bedre Venner, og det er mig det mest beroligende, at hun her har et andet Hjem, hvor hun altid finder Forstaaelse, og hvor der er fredet om de kjære Minder, som vi har sammen. Jeg stod op og rakte Hertz Haanden.
"Men det koster at ville, og naar Kampene har slaaet deres Saar, da er det, vi vil tage disse Minder frem, Minder om vore første Forhaabninger, om vore første Drømme, om vor første Længsel og vore første Suk.
Man gaar til Italien, fordi det er den klassiske Jord, fordi der for hvert Skridt, man kommer frem, myldrer med Minder fra en Tid, der var saa stor, at selv vor grinende Skepticisme andægtigt bøjer Hovedet for den endnu. Men heller ikke i det Kapitel staar Provence tilbage. Folk veed det blot ikke, det er hele Sagen.
En direkte Overføring af den danske Floras Slægtsnavne til de Slægter af Haveplanter, der er repræsenteret i denne, er ofte upraktisk som populær Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Sæt Havenavne er naturligvis en ufremkommelig Vej.
Disse tre Minder var, som sagt, indtil for et Par Aar siden de eneste, min Hjerne fra min allerforste Barndom syntes at have bevaret. Men i Udlandet brod flere frem. Det var mens jeg omgikkes med Formlaegningen af "Stuk".
Jeg kom til Verden paa Vesterbro, skraas over for Skydebanen, men allerede 8 Dage efter flyttede mine Forældre til Hjørnet af Frederiksborggade og Nørrevold. Til dette Sted knytte sig mine tidligste Minder.
Længe klang det sagte Forspil, før hun sang: Lad de Døde hvile, lad de Døde hvile Minder, Minder, væk det ikke, lad mit døde Hjærte hvile. Kun i Døden er der Fred og Lise: lad det hvile, lad mit døde Hjærte hvile. Der var Foraarsmorg'ner, mens Syrener dufted' hvor, i Solen, du slog Døren op mod Dagen, mens, af Jubel straalende, du hvisked: "End en Dag endnu en Dag at leve".
Dagens Ord
Andre Ser