Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 30. september 2025
De gik nogle Skridt frem, "Lad os sætte os," sagde han. "Ja, jeg er blevet træt." Margrete lod sig falde ned paa den røde Sofa og trykkede det kolde Vifteskaft mod sin Pande. "Aa, Høg," sagde hun dovent, "drag mit Slæb lidt sammen." Hans Haand strejfede hendes Fod, han løftede Kjolen sammen og satte sig. "Jeg er blevet helt ør," sagde hun. Hun sad, lænet tilbage og smilede inde i Nichens Mørke.
Hun dansede ejendommelig roligt med bøjet Hoved og talte ikke under Dansen; man lagde meget Mærke til hende, sortklædt som hun var, midt imellem alt det lyse. Saa fik William Øje paa Hoff, han "havde" Margrete; han sad overskrævs paa en Taburet og holdt Ansigtet meget nær hen til hende. William vidste ikke, hvorfor han fandt det ubehageligt, at Frøken Blom dansede med Hr. Hoff ...
Margrete viste lidt af sin Atlaskessko frem under Kjolen. "Hvad han skriver, er dog virkelig smukt." "Maaske ..." "Blomstertur Damen to Herrer Damen to Herrer." De sad lidt, Williams Haand hvilede paa Sofabetrækket ved hendes Slæb, Margrete lagde sagte sin Vifte ned paa den. Han fo'r sammen ved Berøringen med det kolde Skaft og saá paa hende. "Er De vred?" spurgte hun.
"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.
Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.
Nede paa Gaden havde der stillet sig et Par Mennesker op og hørte paa Musikken. Undertiden raabte de pludselig i Munden paa hinanden inde i Balsalen, saa man næppe kunde høre Klaveret, mens Støjen summede op. Margrete svingede forbi med Gerson, Grevinde Hatzfeldt kom over Gulvet og inklinerede for William. "Men jeg er opførende," sagde han. Saa dansede de ud. Grevinden var højere end han.
"Slip mig slip mig!" sagde hun og stødte ham fra sig. "Slip mig." William besindede sig og saá sig om. De sad meget tavse og lykkelige. En Gang imellem mødtes deres Blik, hvilede længe i hinandens. Saa lo de, kort, uden Grund, og Williams Haand søgte hendes med et Tryk. Margrete havde rejst sig i Sædet og lænede Hovedet til Nichens Væg.
"Ja, lad os kun danse," William rejste sig, bød hende Armen og traadte i hendes Slæb for at komme frem. Da Margrete Blom kom ind til sin Plads, viskede hun en Taare bort med Handsken. Man var ved at bryde op. Ude paa Gangen stod de liberiklædte Tjenere med Tøjet, Stuerne var halvtomme, i Dagligstuen var Stolene hulter til bulter spredte over Gulvet, Vandkaraflerne paa Hjørnebordene stod tømte.
Hun lagde sig ind i hans Arm, han vidste ikke ... men han stod lidt, inden han gik ud i Dansen ... Saa begyndte de. Det var en Vals. De talte ikke, Margrete dansede med Hovedet bøjet og nedslaaede Øjne, William tog ikke Blikket fra hende. Tilsidst rødmede hun under Blikket, og da deres Øjne mødtes, smilede de begge. "Det er en dejlig Melodi." "Dejlig." Han lagde Armen lidt fast om hendes Liv.
"Ligesom den bar os" ... De saá hele Tiden paa hinanden, blev ved at danse. Pludselig holdt Musikken op. De var alene paa Gulvet. Margrete slap hans Arm, hun var meget rød. Da hun kom hen paa sin Plads, trykkede hun Haanden ind mod sit Bryst, hun havde Sting. "Frøken Blom danser godt," sagde Hoff, der gik forbi William. Man spiste ved smaa Borde.
Dagens Ord
Andre Ser