Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Jeg vil ... ja, jeg vil gribe et eneste Glimt af Lykken. Den store Lykke, som er født af Øjeblikkets Højhed. Jeg reder min Seng herude ... Jeg forstaar de to Mennesker, der blev dreven ud af Edens Have. De levede i et rigt Land. Der var ingen Vinter om dem. Ustandseligt og altid brød Livet. Hver Dag bragte nye, straalende Frugter.
Thi var Varslerne hende ikke gunstige i første Omgang, lagde hun Kortene op og op igen, indtil Resultatet slutteligen svarede til Forventningen. Og gik Lykken hende uvægerligt imod, havde hun jo som en sidste Balsam alle Nils's Breve fra de gode Aar ... Hun havde indrettet sig et Slags »Kapel« i det cirkelrunde Taarnkammer paa første Sal.
Hun gik frem langs Gangen, og hun bøjede Liljerne bort, som taalte hun ikke deres Duft: -Nu har Sognefogedens højnet Graven, sagde Tine. -Ja, sagde Moderen. Hun bøjede sig ned, og varsomt lagde hun Buketten, som hun bar, paa den friske Høj: -Det er fra dem, hvem han bragte Lykken, og som maatte græde. -Er det en Tak? spurgte Tine. Moderen svarede ikke.
Saa sande ere Mytherne om det tabte og det tilkommende Paradis: Lykken er en Erindring og et Haab. I dette Øieblik hændte der Noget, som den Gang forekom mig overnaturligt, og som gjør det ogsaa nu, da jeg gjenoplever det. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Jeg foer sammen.
-Vi talte om ét og tænkte paa noget andet, svarede Marschalinden. -Hvorpaa da? Alle tre Ansigter saás sammen i Skæret af Standlampen. -Aa, sagde Fru Harriette: jeg idetmindste sad og tænkte paa Lykken og Livets Gang. Faderen svarede ikke. Men Marschalinden sagde: -Jeg er kommen til den dybe Overbevisning, at al Opofrelse er unyttig.
Derfor gaar de nu Allesammen og spænder hver sit blaa Lykketelt ud over Dem i Stedet for at lade Dem selv om, hvordan det skal være. For Deres Mo'er er det Lykken at sidde hen bag lukkede Vinduer og lade Livets Safter langsomt tørre ind i sig. For Deres Onkel er der ikke andet end at gramse til sig, hvad Dagen byder.
-Født dertil ... Og han saa op fra sit Arbeide med Hatten: Tror Grevinden, der spørges? Ellen støttede Hovedet paa sin Haand og bearbeidede nervøst Sandet med sine Hæle. -Nei, jeg tror derfor ogsaa nok, at de eneste lykkelige det er dem, som ikke har Evnen til at stræbe efter Lykken. Har De lavet det selv. En Bevægelse med Viften. Aa ja, jeg ved det nok ... De er ogsaa af de fordrende Mennesker.
Han pustede begge Lysene paa Natbordet ud, eet for eet, lagde Hovedet til Puden og rullede sig ind i Silketæppet: Ak, om han havde kunnet kalde alle disse arme, længselsfulde Kvinder tilbage og sone imod dem, det han havde forbrudt! Ak, om han havde kunnet ..... Saaledes tænkte han. Thi han var lykkelig. Og Lykken gør god! Saa oprandt den syvende Dag, Afrejsens Dag.
En Ting var jeg fast besluttet paa hvis de opdagede vort Skjulested, vilde jeg kæmpe til sidste Aandedræt hellere end at lade dem fange mig og bringe mig tilbage til det frygtelige Kloster. Sveden stod paa min Pande i store Perler, medens jeg lyttede. Det var tydeligt, at de søgte blandt Klipperne ved Skræntens Fod. Vilde de gaa højere op, hvis de ikke fandt os dér? Lykken begunstigede os.
Det var jo ubehageligt, at hans Foretagende var meget farligt, ja livsfarligt; men jeg sagde til mig selv, at dø, det skulde jeg dog, og hvis Lykken hjalp mig, og jeg slap levende fra det, saa vilde ti Tusind Pund gøre mig uafhængig Resten af mit Liv.
Dagens Ord
Andre Ser