Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
-Det er ingen Ting, Konstantin, sagde hun og gik saa igen. Lidt efter lidt blev det stille i Butikken. Adolf kom op og satte sig tungt i Sofaen: Det var en Dag, sagde han. Herluf lo: Naa hvor mange Dusiner Papirs-Tallerkener er der saa solgt til Væggepryd, sagde han. -Gud forbarme sig, sagde Adolf, mange desværre dem sælger vi jo med Tab ... Man maa jo skaffe Folk indenfor sine Døre.
Det gav et Ryk i gamle Fru Adolf; de lod, som de ikke saa' hinanden, og hilste ikke; men gamle Fru Adolf forblev ganske ophidset hele Dagen, og da Konstantin kom hjem, sagde hun: -Jeg var ude paa Victoria idag ... Saamæn helt nede i Køkkenet ... for at spørge Kokken om et Raa, sagde hun hastigt. -Fru Martens saa'jeg derude ... Hun havde slaaet sig til Ro, tror jeg.
-Alt i Orden naturligvis, sagde han brøsigt og begyndte igen at tale om »National«: de maatte have Brodersen med... De hørte en Stemme bag sig. Endelig blev der en Pavse, og den gamle sagde med et hurtigt og sky Blik hen paa Sønnen: -Ja du gaar vel ikke hjem til Middag Konstantin? -Nej jeg maa være paa »Victoria« sagde Adolf. -Ja Farvel da, sagde den gamle, og lo paa sin umotiverede Maade.
-Der lagde De Pennen, sagde Frøken Hansen, Højrehaanden i Forretningen, en sagtegaaende, slank og køn Dame, der gerne dvælede et Minut ved Pulten, naar hun afleverede Kontrolmærkerne. Adolf var saa distræt, at han aldrig fandt det ene for det andet. Gamle Fru Adolf var bange, Konstantin »havde taget sig for meget paa«: Paa ham hviler det, sagde hun, stakkels Dreng.
-Hvad mener du , Adolf? spurgte hun Manden. -Ja, ja, min Pige, man maa lade dem skalte, sagde gamle Adolf. Han blev mest inde i sit Rum hos Kineseren og talte Mærker. Og naar Konstantin ikke var der for han holdt jo ikke af, at man blandede sig i hans Ting listede han Journalen ind i sit Hul og gik den igennem: den stemte. Og de andre Bøger førte jo nu allesammen Spenner.
Straks efter Morgentheen gik Konstantin, og de to gamle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig ubeboede og forladte at se til som var »Herskabet« forrejst, saa stille var der, mens de to gamle sad modløse, hver i sin Krog. -Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mellemstunder. -Gaar du i Forretningen, Adolf? sagde hun.
-Naa, min Pige, du har saamæn forstaaet at samle godt med Sølvtøj, sagde gamle Adolf og pegede over mod Skabene, hvor Husskattene blev opbevaret, indpakket i defekte Lagener og Tarlatan. -Ja, ja, Adolf, sagde hun, naar man siden kan det, Mand. Konstantin kom ind igen, og de satte sig tilbords. De fik ingen Suppe, men i Stedet for en Mellemret med mange fine Ting i Krustader.
Hun gik hjemad, begyndende forfra paa den samme Tankegang. der endte med samme Spørgsmaa Dag og Nat. Om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin ikke var der, gik hun ud paa Victoriaetablissementet under Paaskud af at søge ham; og hun gik gennem Salene, op ad Trapperne og langs ad Gangene, som maatte hun kunne finde i Murene selv de hemmelige Porer, hvor Guldet rislede bort i dette Hus.
Angst og bange havde hun stukket Bogen til ham Konstantin blev saa let hidsig og holdt jo ikke af, at man blandede sig i hans Ting : -Jeg mente kun, Konstantin, sagde hun, at hvorfor skal de staa paa et fremmed Sted, naar man selv naar man selv har Forretning, sluttede hun helt forvirret.
-Jeg holder jo ikke af det, sagde Fru Adolf hun havde den Vane at trække Folk hen i Krogene for at lette sit Hjerte lidt, naar Konstantin gik ud af Stuen jeg holder ikke af det ... det »Elektro« ... Vi spiste med Jern. Hr. Berg, til den Dag, vi havde »ægte« ... Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten....
Dagens Ord
Andre Ser