Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Fenger, at De sidder paa Gløder af Nysgjerrighed og langt heller vil høre noget om den unge Dame end om min Mands Foredrag. Den Gamle lo. Se, De bliver jo helt rød! Ja, min Kone, det er en Menneskekjender, en ren Lavater. Jeg skjulte min Forlegenhed i Ølkruset. Naa, ja, ja da? er hun kjøn? Kjøn!? min kjære unge Mand, hun er jo en Skjønhed! Ja, det vil sige ikke saadan paa den Maade, men meget mer.
Fortougsstolene bliver staaende, og de store Glasruder, der skydes op for den aabne Væg, glider selv i December og Januar tidt ned i Kjælderen igjen, saafremt Temperaturen nogle Dage bliver en lille Smule mild, Pariserne er ikke kuldskjære, naar de blot kan faa Lov til at være paa deres kjære Gade.
Endelig naaede jeg Byen, og da Pastor Lüths Hus var et af de første, jeg kom forbi, hvorimod mit eget laa i den modsatte Udkant, standsede jeg for at lade mine kjære Venner vide, at jeg var kommen levende tilbage. Det var i rette Tid. Lüths havde i Sinde at reise til Smyrna den næste Dag; men da de saa mig, bleve de forfærdede.
Hvorledes? Nei! Ha! Musik! Hvad formaar ikke Musikken? den kan faa Liv i Stene, skulde den ikke kunne slaa en Minna ihjel!« Hun lo muntert og omfavnede mig. Jeg har været rigtig styg, Harald, og du var saa kjærlig og takkede mig saa kjønt for mit Smule Spil, du kjære, søde Ven!
Hvad han har sagt dig, kjære Minna, det kan jeg jo nok vide efter den Samtale, som jeg igaar Aftes havde med ham .... Han altsaa du havde Ret igaar, i alt Fald, hvad Hensigten med hans Komme angik desværre skjøndt det er maaske egenkjærligt af mig at sige Jeg vidste neppe, hvad jeg sagde, og selv de intetsigende Ord stod ikke længer til min Raadighed kvaltes i min sammensnørede Strube.
Kjære Helmuth, sagde hun, og hendes Øjenlaag blev røde, som holdt hun med Magt Taarerne tilbage. Du har ikke været god imod mig i den sidste Tid. Jeg ved snart ikke, hvad jeg tør tale til dig om, og hvad ikke. Husk paa, min Ven, at mit Liv hidtil har været alt andet end glædeligt. Og da jeg gav dig mit Ja og fulgte med dig herover, troede jeg, at jeg skulde faa det godt og roligt.
Men lov mig ikke at blive vred .... Nei, nei, du skal Intet love, maaske kan du ikke andet. Men, Minna dog! Hvad skal det sige? reis dig, Kjære! Nei, nei! hør først, jeg har været saa styg igaar .... jeg har narret jer løiet ogsaa for dig Hvad mener du dog naar da? Aner du det ikke kan du ikke gjætte det? Nei, jeg forsikrer dig.
Den Dag, han paa Asfaltflisen finder det første dryssede, harpixfede Skjæl og ser det første grønne Blad deroppe titte frem, pjusket som en lille dunet Kylling, der lige kryber ud af Ægget, den Dag er hans store Fest. Thi med den begynder den herlige Tid, da hans kjære Paris Maaneder igjennem bliver, hvad han saa uendelig gjerne vil have, det skal være: den skjønneste Stad i Verden.
Et sundt og sandt Menneske, min egen kjære Pige, naar du først kommer igjennem disse Kampe og Brydninger ved egen Kraft .... Gud veed, jeg stod dig saa gjerne bi, men du ser, jeg kan ikke. Der er slet Ingen, som kan det, neppe engang Fru Hertz, hvor moderlig hun end føler for dig.
Ved en Skrivers Hjælp havde hun faaet opsat en Epistel, som med Udeladelse af en hel Del Høflighedsudtryk kort og godt lød saaledes: "Kjære Forlovede, har Du modtaget det Tøi, jeg sendte Dig?" Hendes Fæstemand havde ikke behøvet at henvende sig til en Skriver; skrive kunde han, men meget veltalende var han ikke.
Dagens Ord
Andre Ser