Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juli 2025
Han saá op, og da han bemærkede, at William var blevet meget bleg, sagde han med et forsonende Smil: "Tværtimod de fleste rejser for at undgaa det." "Lægen har påtaget sig at besørge Kisten," sagde William og rejste sig. "Jeg vil kunne afrejse iaften." Hr.
Gamle Pastor ventede stille, med Øjnene paa Kisten. Stemmen lød kun saa halvhøjt, da han talte. Vintersol faldt ind ad Korvinduerne paa Kiste og Blomster. Gamle Pastor talte om de stille i Landet. Stille var hun stille i sit Liv; stille vilde hun bringes til den sidste Ro. Gud Herren, som kender Sine, gav hende et Liv i Lykke hos en god Husbond; han gav hende en Død i Fred af sin hellige Aand.
En Nat vaagnede Mikkel ved en svær Rullen i Luften og blændedes i det samme af en blaa Lysning hans Fader sad fuldt paaklædt paa Kisten. Vi faar Torden, sagde Thøger stille. Jeg vidste ikke, om jeg skulde vække jer. Mikkel trak i Klæderne, Niels vaagnede straks efter og klædte sig ogsaa paa.
Ja, ja ... sagde den lille og fremskyndede Farten, saa godt det lod sig gøre i den snævre Stue ... Da Sagerne efter Pin'de-Jenses Død var ordnede, havde Johanne faaet udleveret hans kontante Penge, hans Sparekassebog og Kisten med hans Ejendele. Der havde været Forslag oppe om at tage Bogen under Forvaring og kun udbetale hende en mindre Sum ad Gangen.
De stod og saa' paa Kransene. -Det er en Forskel, sagde Degnen, han skød Skuldrene i Vejret og saa' paa en Krans fra Abels. -Ja, sagde Frøken Jensen: der er ingen "Interesse". Frøken Jensen gik lidt bort og saa' prøvende paa Kisten: -Ja, sagde hun: Jeg er glad, vi tog Egetræ. -Det er, om jeg saa tør sige, ogsaa proprere for Liget, sagde Degnen.
Og nu saa hun, at han netop var i Færd med at gemme Bogen paa Bunden af Kisten. Da det var besørget, fandt han sin Pengepung frem. Og Johanne kunde se, at der var baade Kronestykker og Tokroner i den, saa at det voldte ham Umage at hitte Smaapengene frem til de halvtredsindstyve Øre, han vilde spise hende af med: Den Satan! mumlede hun, og Blodet sydede hende til Hjernen Den nærige Satan!
Foruden Mikkel, der nu havde været otte Aar henne i den sorte Skole, havde han Sønnen Niels, der tog Haandværket op efter ham. Thøger blev glad ved Sønnens Hjemkomst. Han satte sig op paa Kisten og faldt til at snakke. Mikkel saa, at Faderens Ben var bleven stærkt indadkroget af Gigten.
Tine stod inde paa Kirkegaarden i Hjornet, og saa efter Kapellanens Vogn. Nu blev den borte mellem Haekkene. Tine vendte tilbage og gik ind i Skolestuen for at tage en Sangbog ud af Bunken. Hun skrev saa mange Viser af i en blaa lille Bog i Sommer. Oppe paa sit Kammer slog hun op paa "Ridder Aage", der tog "Kisten paa sin Bag". Den skrev hun af, med Skonskriftbogstaver, Vers for Vers.
Tine for sammen, da han stansede, og da han igen begyndte, horte hun efter Ordene: det var den sidste Aften jo, nu de laeste for saa laenge, for hvor laenge.... ... "Atter loftedes nu Kisten fra sin Plads og henbares til Kapellet, ved hvis Opgang Herolderne og en Del af Folget havde opstillet sig. Med Gejstligheden i Spidsen skred Processionen gennem Kapellets Indgang, Kisten sattes paa sin Plads.
Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...
Dagens Ord
Andre Ser