Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
"De ser ud, som om De havde faaet en Idé, Kaptajn," sagde Fru Weldon, da Hull en Stund havde staaet hensunken i Tanker. "Ja, Fru Weldon, det er egentlig kun en Slags tilfældig Tankeforbindelse, fremkaldt ved Synet af de to Bogstaver S. V." "Hvad tænker De da paa?"
Hvis denne Formodning er rigtig, og hvis denne Hund virkelig har tilhørt ham, kan man jo antage, at Dyret har søgt tilbage til Kysten, hvor saa 'Waldeck's Kaptajn fandt den." "Det er ogsaa kedsommeligt," sagde Dick Sand, som havde hørt paa Kaptajnens Bemærkninger, "at Dingo ikke selv kan fortælle os, hvorledes den har lært disse to Bogstaver at kende, og hvorfor den altid knurrer ad Kokken."
Otte Aar gammel fik han Lov at forlade det Hittebørnsasyl, hvor han var bleven optaget, for som Skibsdreng at gaa med en Skonnert, der sejlede paa Syden, op paa hvilken Kaptajn Hull dengang var Styrmand. Denne brave Sømand fattede hurtigt Interesse for den opvakte og lærvillige Dreng og bibragte ham lidt efter lidt de første teoretiske og praktiske Grundsætninger for Sømandskundskab.
Senere anbefalede Kaptajn Hull Drengen til sin Rheder, Hr. Weldon, der tog sig af ham og lovede at sørge for hans videre Uddannelse.
Men Uheldet var sket, og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn.
Hos den unge Kaptajn vaagnede en svag Mistanke om, at Negoro havde haft en Finger med i Spillet ved det første Kompas' Ødelæggelse, og at han maaske ogsaa havde villet gøre det andet ubrugeligt. Men hvorfor? Maatte han dog ikke, lige som alle de andre, kun ønske jo før jo hellere at naa Amerika?
Det var Fru Kaptajn Petersens Specialitet at vide, hvor hver réusseret Mand havde begyndt. Nu tav alle igen, da Herluf Berg kom ind og hilste og gav et Par Kulissehistorier tilbedste for at opmuntre Selskabet.
Men Fru Weldon gentog sin Opfordring, og Kaptajn Hull, der havde berettiget Tillid til sit Fartøjs gode Egenskaber, og som desuden gjorde Regning paa at beholde denne Aarstids almindeligvis gode Vejr paa begge Sider af Ækvator, gav da efter for hendes Ønske. Fru Weldon var en velbegavet, dygtig og uforfærdet Dame paa tredive Aar, hun havde et udmærket Helbred og kendte ikke til Søsyge.
Kaptajn, sagde Lovenhjelm og holdt et Ojeblik op at spille. Den gamle Major, der talte inderlig holstensk, sad i Sofaen og beklagede sig for Berg: hans to Dotre vilde nu ogsaa herover til Ambulancen. -Ok hvat skal Fruentimmer hier?
"Dick," sagde Kaptajnen til den unge Letmatros, "nu maa du tage Kommandoen og passe paa Skibet, imens jeg er borte. Længe bliver det vel næppe, at du faar Lov at være Kaptajn; om en Times Tid er vi forhaabentlig tilbage igen. Farvel saa længe." "Farvel, Kaptajn! God Lykke!" Det var dog aabenbart, at Kaptajn Hull kun ugærne forlod sit Skib, selv om det kun drejede sig om nogle Timer.
Dagens Ord
Andre Ser