Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Marie støttede hende ind i Sovekamret: -Det har man af den Spillen Theater, sagde Marie. Katinka fik et langt Hosteanfald, mens hun sad paa Sengekanten. -Luk Dørene, sagde hun. Hun blev ved at hoste: Og Bentzen skal ind til Bordet, sagde hun. -Naa, han kar vel faa ædt tidsnok, sagde Marie. Hun fik Klæderne af Katinka og gik og bandte.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde. Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge. Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
Han gik et Par Skridt paa Træskostøvlerne, saa det lød, som skulde han afsted, mens Ida fik rakt ham Kaffekoppen og Sofie flyttede Kar ved Skorstenen, for det traf sig, at Fruen kunde vaagne og høre, at de stak Kaffen til Hans Christensen. -Fa'vel, sagde Hans Christensen, naar han havde drukket, og han løftede Klinken ligesaa stille.
Forvirrede lob forasede Sygepassere efter Vand og efter Kar. De flyttede de Saaredes Senge sammen, mens de nyskomne Kvaestede stonnede henkastede paa Gulvet. Der var ikke Laerred og der var ikke Charpi. Tine lob efter det, gennem Stimlen, over i Kroen. Paa alle Gulve laa der, paa udbredt Halm, Born og Kvinder, Side om Side. Frysende Born graed rundt om Skorstenen paa Stengulvet.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem; han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje, ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."
»Overhovedet«, begyndte Præsten atter efter en lille Pause, »skal vi huske vel paa, at vi Mennesker ere skrøbelige Kar og smaa Kar, der saare let løbe over, naar man kommer for Meget i os. Det gjælder derfor om at finde det rette Maal. Jeg er altid meget forsigtig i saa Henseende: ogsaa paa mine Døtre har jeg givet vel Agt og vogtet mig for at proppe for Meget i dem.
Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således? Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Inde i Spisestuen sad Georg og ordnede Sølvtøj. I den store og halvmørke Stue hørtes ingen Lyd uden den sagte Klang af Sølvet, naar han lagde Ske ved Siden af Ske med Vaaben mod Vaaben. Ellers var der tyst. I Køkkenet listede Sofie om mellem mange Kar, som en Strøkone, der gaar i Gang med Værket. Vandet i Hanerne gurglede med en Lyd som en træt Rallen.
Og efter at de tilsammen en Stund havde priset Gud Herren og lovtakket ham, at de ikke var som dette Kar, gik de ind og puttede Johanne i Seng og tog Juliane med sig ... »For En har jo da kristelige Fornimmelser!« Hvorpaa Spat-Marie skyndsomst var fløjet hen paa Gaarden for at være Nummer ét til at berette Jens Pinedød Baduljen ... Men Jens havde gudhengivent svaret: Hva' Satan rager det mig!
Dagens Ord
Andre Ser