United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Den Slags Spøg holder jeg rigtignok ikke af; men jeg skal sige Dem Noget: Frederik er meget drillesyg.« »Nei, der gjør De Frederik Uret, han er det godmodigste Menneske paa Jorden« og nu begyndte Andrea Margrethe en Lovtale over Corpus Juris, der var et fuldstændigt Sidestykke til den, som jeg igaar havde hørt af Emmy over Gamle.

Ak nei, det er mig det Samme, om de ere skrevne igaar eller for fjorten Aarhundreder siden blot de ere smukke, saa holder jeg af dem.« »De har Ret«, sagde Corpus Juris, »de Sange blive aldrig gamle. I hine Tider forstod man at digte, nu er det slet bevendt med Digtekunsten

Altid vil hun gjøre det Modsatte af, hvad man vil have hende til. Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for Pigebørnene skulde kjøre hende, men saa foer hun afsted, som om Jorden brændte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask afsted, for idag kjørte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende, men saa var hun knap til at faae af Stedet.

Reise bort herfra ! det var jo det, Minna vilde igaar Aftes; da havde jeg snakket hende derfra og nu, hvor vilde jeg ikke ønske, at vi allerede vare underveis at hun sad hos mig og Drosken var bestilt Morgentoget hvorhen? lige meget blot afsted! Men #nu# var det umuligt, selv om jeg havde haft Penge.

-Goddag, min Ven, sagde han og rørte flygtigt Marschalindens Kind med sine Læber, som havde han set hende igaar og tyve Aars Fraværelse ikke var til for ham. -Hvor jeg havde glædet mig til at se Dig, sagde Marschalinden og følte sig pludselig forvirret eller som blev hun tom etsteds, i sit Hjerte.

Komtesse von Hartenstein sad ovre hos Mademoiselle Leterrier. -Min Go'e, sagde hun, det er Nerverne ... Men hvem der #lider#, min Go'e det taler man ikke om ... Højheden har #Indfald:# Igaar #gik# vi hjem fra Theatret #Gik?# -Ja min Go'e, vi gik; Højheden sendte Vognen bort ... #Det# Slæbeskørt #har# jeg haft min Nytte af.... Komtesse von Hartenstein beskrev ikke, hvad hun led.

Igaar blev jeg færdig med Militærtjenesten nu har jeg rejst hele Natten ... Og saa skal jeg netop komme her ind og spise Frokost ... Og det første Menneske, jeg træffer paa det skal være Dem!" "Vi havde vel nok truffet hinanden alligevel. For De var da kommen op til os ikke sandt det var De da?"

Hoff lukkede Posen op, hældte Pralinés og Marzipaner ud paa Skaalene: "Det er Børn," sagde han, "som skal ha'e Sukkergodt ..." "Det kan jeg se." "Dér vil Du ikke smage? Du var nok hjemme igaar ..." "Hjemme?" Ja, Jeg traf din Søster i en Viktualiekælder, Hun var nede for at købe en And det var nok Frøken Sofies Sparepenge. Saa fortalte hun det."

Og saa kom jeg til at tænke paa, hvor kort den havde levet, og hvor hurtig alt det Skjønne forgaaer, og ... ja, saa gik det med mig ligesom jeg fortalte Jer igaar om dem samme Rose, at der kom en underlig, frydfuld og smertelig Trang over mig til at lukke mit Inderste op og udtale, hvad der rørte sig derinde.

Hun fik først Brev derom igaar, sagde jeg. Cousinen ønskede saa meget, at hun skulde komme strax hun var ikke rask Humeursyge troer jeg. Ja, saa kan jeg tænke, hun maatte afsted, sagde Fruen; Minna er altid saa mageløs, naar Nogen feiler Noget. Det er rigtignok Skade, at det skulde være netop nu, klagede Hertz.