Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Endelig sagde Præsten: »Nu har jeg fundet et Æmne, der er værdigt at besynges. Vi ville skrive et Rimbrev over til Nicolais Fader og fortælle ham om Nicolais Forlovelse med Andrea Margrethe, det vil bestemt glæde ham at høre, hvilke Fremskridt hans Søn gjør herovre.« Dette Æmne var ikke efter Andrea Margrethes Smag, men hun blev nødt til at give efter.
»Jo«, svarede Corpus Juris, »nu troer jeg ogsaa nok, at jeg kan det.« Jeg blev temmelig overrasket ved at høre dette, thi jeg havde aldrig seet Noget til, at Corpus Juris havde øvet sig i Skøjteløben. Den Eneste, der gjorde nogen Indvending mod vor Skøjteløben, var Præstekonen.
Thi han talte saa lidt om sig selv. Hun kunde ligefrem kæmpe for at faa ham til at tale, fortælle, give sig hen thi han var bare som bunden af hende, sunken hen i en stirrende Beundring, hvor han gik op i det: at se og høre hende. -De taler aldrig, sagde hun til ham. Fortæl mig noget. -Om hvad? Jeg ved ikke hvad jeg skulde sige: De taler jo.
Hos Linds var der ikke megen Tale om Gud, Om Søndagen gik gamle Lind i Kirke med sin Kone under Armen, og en Gang om Aaret gik de til Alters, Det var deres Gudsdyrkelse. Paa Thorsholm var der endnu mindre Religion. Om Søndagmorgen, naar Vinden bar til, kunde man høre Kirkeklokkerne fra Nørup, men ingen brød sig om deres Klemten.
For dog at faae Tiden til at gaae med Noget begyndte vi at gjætte Gaader. Men heller ikke dette vilde hjælpe: hvert Øieblik standsede vi og lyttede til Døren for at høre, om Ingen skulde komme. Forgæves det syntes, som om hele Gaarden var uddød.
Vi mødes paa den anden Side. Raskt gik han til. Taagerne lukkede sig sammen bag ham. Et Øjeblik efter kunde de hverken høre eller se ham. Ingen af dem raabte efter ham for at holde ham tilbage, skønt de vidste, det var Galmandsværk for den, der ikke kendte Mosen ud og ind, at vove at gaa derover i Mørke.
Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede, som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
Thi eder er det forundt for Kristi Skyld ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld, idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig. erne 2
Det har sine Inkonvenienser, men det har ogsaa sine Fordele. Man kan komme og gaa, som man lyster. Man kan tale med dem, man synes om, høre paa Musik, pleje Buffeten, dandse, more sig, som man finder for godt, man behøver ikke engang hverken at sige Goddag eller Farvel. Og denne Maade at omgaas paa er højst karakteristisk for, hvordan Pariserlivet er indrettet.
»Men vi kan dandse ganske sagte Frederik, dands Du med Emmy, saa dandser jeg med Andrea Margrethe Christopher, Du kan synge: »Ach du lieber Augustin« for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det kan Ingen høre.«
Dagens Ord
Andre Ser