United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er saa kort Tid siden endnu ikke fire Uger at jeg endnu var paa Branches og spekulerede paa, hvad der fik Uret til at gaa rundt Livets store Urværk. Aa, nu véd jeg det! Det er at være forelsket frygtelig forelsket, som vi er det. Men jeg maa forsøge paa ikke at tabe Hovedet og huske alle Lady Vers Bemærkninger om Ting og Mænd. De er allesammen Kamphaner, og de maa aldrig føle sig ganske sikre.
"Jeg føler mig heller ikke rigtig vel," svarede jeg, "jeg har frygtelig ondt i Hovedet, men det gaar nok over snart." "Det vil jeg haabe. Lad os saa skynde os af Sted; vi maa naa det Hus, hvor vi skal hvile os, inden Aften, og før vi gør det, maa vi ride en fyrretyve Mil endnu."
Thi som De vil se af Datoen, er det snart fjorten Dage gammelt; jeg var vis paa, at jeg havde afsendt det, og ventede snarere, at Posten skulde bringe mig et Brev fra ham til mig end et fra mig til ham. Og nu Farvel! jeg har skrevet den halve Nat og er frygtelig træt.
Der er noget, der stiger lidt til Hovedet, naar man er alene med et Menneske om Aftenen i en Vogn med smukke Skindtæpper. Med Lysene, der skinner ind ad Vinduerne, og saa den svage Duft af en god Cigar. Jeg var frygtelig nervøs. Hvis det havde været Lord Robert, saa tror jeg naa Han bøjede sig meget nær hen til mig.
Montgomerie var purpurrød i Ansigtet og Malcolm var grønbleg, men han havde ingen blaa Pletter; man kunde bare se, at de havde været frygtelig oppe at skændes. Der er nu alligevel noget ved Velopdragenhed, selv om man er fra et barbarisk Land.
De fem af dem havde Børn, inden de blev gifte, kun min Moder og hendes yngre Søster vare af den Mening, at Alt var tilladt, naar man ikke begik denne Forseelse. Af denne Moder blev jeg opdraget og hang ved hende med frygtelig Kjærlighed; for allerede som lille Barn gjorde hun mig til sin Fortrolige, og jeg delte hendes Sorger, medens Fader aldrig talte med mig.
Clara var grædefærdig. Det lød, som om noget faldt. Derpaa en Stønnen saa frygtelig. »Aa, Agnes, Agnes!« Clara hvinede i vilden Sky. Resolut sprang jeg op. »Hvor gaar Du hen?« »Blot ind og kalder paa Grev Campnell. Nu #maa# vi have fat paa ham!« »Jeg vil med, jeg tør ikke være herinde alene.« Vi tog Morgenkjole paa og gik hen til Værelset. Flere Gange bankede vi paa.
„En Gang for mange Aar siden hændte det paa Østkysten, at to Vintre fulgte lige efter hinanden uden at blive afbrudte af Foraar, Sommer og Efteraar. Menneskene fik ikke Lejlighed til at samle Forraad, en frygtelig Hungersnød brød ud, og mange Bopladser døde ud.
Nei, naturligvis, vist saa, en Landsmand af Dem, og ovenikjøbet en Kunstner, det har De naturligvis hørt om, sagde hun hurtig, aabenbart tilfreds med at vide, hvor hun havde mig, men frygtelig angst for, at vi skulde komme ind paa et pinligt Omraade. Ak ja, saadan et Talent, det maa De nok sige! Og et net Menneske, saa behagelig i Omgang!
"Send mig et Par Ord med min Tjener, jeg har sagt, at han skulde vente." Jeg har aldrig før faaet et Kærlighedsbrev. Hvor det var vidunderligt! Og jeg bævede af Henrykkelse over det! Nu kan jeg naturligvis indse, at jeg hele Tiden har været frygtelig forelsket i Robert, men jeg vidste det ikke rigtigt!
Dagens Ord