Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. november 2025
I Begyndelsen var det alt det ydre, Livet, som stødte hende tilbage, hele Kulissetilværelsen, som hendes Naturel saa lidt forstod; hun tænkte paa hensvirede Nætter, paa fordrukne Eksistenser, malede alle de Skræmmebilleder, en Kvinde, opdraget og udviklet som hun, sætter imod denne Stand. "Hvorfor vil Du dog saadan udstille Dig selv," sagde hun ofte.
Men han havde slet ikke været hæs, da de gik hjemme fra, og egentlig forstod han ikke, hvordan det var gaaet til. De følgende Dage deklamerede han hver Dag, men hæs var han, og naar han vilde tale højt, slog Stemmen over.
Føreren for den lige ankomne Karavane, Araberen Ibu Hamis hilste nu paa sin høje Chef og aflagde Beretning om Transporten. Samtalen førtes imidlertid i et forfærdeligt Blandingssprog, som Dick ikke forstod et Ord af. Imidlertid hørte han, at Harris Navn blev nævnet, og derefter blev en Slavefoged sendt hen til den Barak, hvor Tom og hans Fæller var blevet indelukket.
Og hun forstod dem aldrig rigtig og stod saa fremmed og smilte blot og blev sky og genert.... Med Børn var det noget andet. Med dem pludrede hun og lo. Halve Timer sad hun der paa Gærdet midt i Flokken de væltede sig over hende, baade paa Bryst og paa Mave, og hendes Ridekjole pyntede de med Burrer og de mindste red paa hendes Skuldre hen ad Skovvejen.
Det blev til et Mørke, hvori Ellen rugede over sig selv og var ligegyldig for alt andet. Intet havde Værd slet intet. Hvad var vel dette høieste, for hvilket hun havde givet sig hen? Saameget just, at hun foragtede sig selv. Saa dyrt købte man saa lidt. Hun kendte Livet og vidste, det var tomt, Menneskene og forstod, at de var Løgnere.
Det forekom mig, at dette var et underligt Studium. Jeg syntes, det var nok at angive den rigtige Forstaaelse af et Sted, og naar man ikke kunde dette, maatte det komme af, at man ikke forstod tilstrækkelig Græsk.
Stasia forstod hvert Ord, hendes Moder og Broder sagde til hende. Og hun skrev næsten lige saa hurtig med sin Griffel, som et Menneske kan tale. Hæ, hæ! grinte Maren. Naa saaden; saa er Porten fri. La' mig se? sagde Post-Søren og tog Tavlen. Ja, di to Naader enes jo ikke godt, sagde han saa, da han havde læst, hvad der stod. Nu begyndte Kedlen henne paa Ildstedet at spytte ned i Gløderne.
De lo dem lige op i deres Ansigter. De forstod det ikke. De kendte saa godt alle de gamle igen. Der var ikke en eneste af dem, som havde forandret sig den mindste Smule. Men de selv? Hele Dagen gik de rundt i Byen. Som et Par Tiggere bankede de paa hver eneste Dør.
"Maa jeg komplimentere Monsieur for hans Fransk," sagde jeg og lagde Pistolen paa min venstre Arm, hvad jeg altid har fundet var den bedste Maade at skyde paa fra Sadel. Jeg sigtede paa hans Ansigt og kunde i Maanelyset se, hvor bleg han blev, da han forstod, at det var ude med ham.
Jo William tænkte dog undertiden paa den store Kirke med de store Skygger og de berømmelige Grave. Han tænkte derpaa med en dyb Bitterhed, han ikke selv forstod, overvældet af den besynderlige Følelse af Skarn, som de føler, i hvis Slægt Sindssygen raser. Han syntes, han maatte slaa Øjnene ned for sin berømmelige Slægt nu, da dette var hændet.
Dagens Ord
Andre Ser