Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. november 2025
Saa sagde han: -Ja Huus er s'gu et rart Menneske ... Men han er en Tørvetriller. Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo. Men Bai betroede Kiær, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et paa Fruentimmer. -Jeg føler ham jo saadan paa Tænderne ser De, sagde han, om Aftenen, naar han er nede hos os ... men jeg tror s'gu ikke han forstaar sig stort paa Fruentimmer....
Meget, der hidtil ikke havde vakt min Opmærksomhed, forstod hun at aabne mit Blik for, saa at jeg pludselig saae det i et heelt andet Lys.
"Pas paa!" raabte Kaptajnen for sidste Gang. Men Baadsmanden var hjælpeløs, den tunge Baad, fyldt med Vand, vilde ikke lystre hans Styreaare. Han forstod selv, som Kaptajnen og Matroserne forstod det, at det var ude med dem. Alle sprang op med et Skrig, som langt og fortvivlet lød ud over Havet, og maaske ogsaa naaede den lille Klynge om Bord paa "Pilgrim".
Oluf imod, at her ikke var nogen legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de dog følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem imod, maatte straks høre, at de selv var aandelig besat, de forstod det intet, han vilde disputere det med hvem, der turde binde sig an med hannem. forsvare det. Og som forhen er meldet, hvorledes Mag.
De forstod, at Frelsen skulde komme fra dem selv, om ellers Heldet vilde følge dem og de magtede at gribe og nytte Øjeblikket. Men det saa' broget ud for dem, de følte sig paa den sidste Rejse. Det blev mørkt.
Men ingen forstod, hvad han sagde; det var, som om det var en Dansker, der talte. „Solen Solen!“ var det eneste, de forstod; og det blev han ved med at gentage. Min Moder var den Gang kun et Barn; da Aandemaneren begyndte, gemte hun sig bag sin Moder af Skræk og gav sig til at hulke.
Hun reiste sig, men i samme Nu foer hun sammen. Felix, Felix, hvad er det dog? sagde hun; der lød fra Gaarden et langt og hundredtunget Skrig. Schønaich drog hende til sig. De begraver ham, sagde han. Vent blot. Hun forstod ham ikke. Hun lænede stille Hovedet til hans Bryst; de hørte kun en enkelt Violin. -Det er Guyla, der spiller.
"Grevinden forstod at beherske sig," svarede William. Der kom noget som et Glimt i det graa Blik. Hun lænede sig lidt tilbage og slog det askeblonde Haar tilside. "Saa fandt jeg Dem desuden interessant," sagde hun, "De var ikke som andre ..." "Da talte jeg ellers ikke meget ..." "Saadan noget ser man," sagde Grevinden og saá igen paa ham.
Jeg holder mest af at nævne Tingen ved sit rette Navn. Vi skal ikke gjøre os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod her paa Søndag til Forargelse for hele Menigheden.« »Skal her være Bal?« spurgte jeg overrasket. »Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig paa?
Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: -Nu gaar jeg hjem. Hun saá ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset, og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum, næsten som da hun var Barn, og fik sagt: -Jeg skal jo saa tidlig op. I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende nu uden Lyset.
Dagens Ord
Andre Ser