United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der lød en stor Støj nede paa Gaden, og alle styrtede til Vinduet. Hele Fortovet foran Huset var sort af Folk, der raabte Hurra og jublede: -De følger Martens hjem, raabte Fru Canth. Alle Vinduer kom op, og man hørte Martens Stemme, der takkede, og nye Hurra.
De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt dø hen paa Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: -Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens Puder. Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: -Nu skal Apotekeren overrække Stagerne.
Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina vilde hente en Bog i "Hertugindens Dagligstue", før hun gik til Ro. En Lakaj bar Armstagen foran hende. Hendes Højhed gik hen til den lille Reol og mekanisk tog hun en Bog af Hendes Højhed Hertugindens Haandbibliothek.
Fra et Hus ved Vejen kommer en Mand ud. Hans Kone følger efter. Et Øjeblik staar de stille, saa prøver han om Døren er laaset. Andagtsfulde følges de ad paa hver sin Side af Vejen mod Byen. Fra Stien ind over Markerne kommer andre dem i Møde. De bliver staaende og venter. En tavs Hilsen med Haandtryk til hver enkelt, og Mændene gaar foran og Kvinderne bagefter. Ding dang! Klokkerne ringer.
Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Døren og vente blot paa at bestiges. »All right« siger Planteren, mønstrer Kavalkaden med et Blik og viser Veien ved at ride foran.
De vendte og gik ned mod Basarplænen, der laa foran dem som i en lys Sky; Gaskuplerne slog matte Arabesker gennem det fugtige Græs og Kunstbedene prangede i dugget Pragt under Skær af Lamperne. Rundt om i Træranden hang de farvede Balloner som skinnende Kæmpefrugter. De gik frem. Berg stansede: Midt i den musikfyldte Luft rejste Basaren stille sine straalende Buer. Alt lyste, Kupler og Minareter.
Der var altsaa ingen Tid at spilde; man maatte benytte sig af den gunstige nordvestlige Vind, der var blæst op, og Dick kaldte derfor Negrene sammen, forklarede dem Situationens Alvor og de Vanskeligheder og det store Arbejde, der laa foran dem. Han bad dem om alle at gøre deres bedste, og lagde dem i jævne Ord paa Hjærtet, at alles Frelse afhang af, at der herskede Ro og Orden om Bord.
Tine loftede Blikket fra Brevet, som endnu laa foran hende. Hun vidste ikke, at hun laeste og laeste atter og atter de samme Ord deri: "Hvorfor skriver Henrik saa sjaeldent, og naar han skriver, saa kort og hastigt? Det er, Tine, som om der slet ingenting stod i hans Breve i den sidste Tid." -Om vi saa fik gjort ved Sengene, sagde hun og satte Punschen bort.
Det forekom mig lummert og varmt, og jeg blev mere og mere nedtrykt. Jeg havde aldrig før været ude alene; det syntes mig i sig selv underligt, og det burde have moret mig. Christophers Billede blev ved at svæve foran mig, hans Ansigt syntes at have et satyragtigt Udtryk.
Der er mandshøje Driver langs Gærderne, og Grøfterne er glattet ud. Ingen levende Sjæl at se nogetsteds. Vi har maattet skovle os Vej ud til Brønden for at faa Vand. Imod Aften kommer han. Jeg staar i Køkkendøren, og ser ud. Foran mig ligger en lille Holm Graner. De staar i Læ af de store Træer og er helt hvide.
Dagens Ord