Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. september 2025
-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun hørte kun Karl og Kate, der lo, hvor de lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, næsten febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra "Ludvigsbakke".
William lagde ikke Mærke dertil, sagde Replikkerne som han plejede. Men paa én Gang blev han ubestemt genért og forlegen. Han begyndte at trykkes af denne Monotoni, som ikke besvarede hans Spil, længtes febrilsk efter at se det Ansigt, der var skjult bag Bogen Men Professoren sad stadig gemt bag Bindet.
Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har været febrilsk hele Formiddagen, først hed og saa kold. Hvordan vil det blive? Aa, jeg besvimer, naar han kysser mig. Og jeg véd, at han vil blive rædsom paa den Maade, det har jeg set i hans Øjne han vil spise mig op. Jeg er vis paa, at jeg vil hade det.
Hver Dag ventede han, at Svaret maatte komme. Naar det ringede paa Dørklokken, isnede Lyden igennem ham, og han styrtede febrilsk ud for at se, om det ikke skulde være Brev. Saa kunde det hænde, at det virkelig var Postbudet, der havde ringet, og han kom stormende ind med Brevet, sikker paa, at det maatte være det rette.
Hun bestemte om Morgenen, at hun vilde ikke smage Vin den Dag, og naar Middagen kom, blev hendes Forsæt sløvt og hun gik paa Akkord om det eneste Glas, og hun drak febrilsk og med den onde Samvittigheds Hast. Indtil Ophidselsen kom, og hun drak mer, og Sløvheden fulgte efter med bevidstløs Afmægtighed.
Lidt febrilsk slog hun sig ned paa Chaiselonguen ved Havedøren, der stod paa Klem. Hun ventede Visiten. Ellen reiste sig og gik ham imøde. Han var taget til Veile. Schønaich spurgte til hendes Befindende: om det var bedre ... -Meget bedre. Men hun havde jo været meget syg.
Et Øieblik havde jeg størst Lyst til at løbe min Vei. Saa rev jeg febrilsk Omslaget af. Det første, der mødte mit Blik, var Blyantstegningen af Minna. Ligesaa pludselig som Portias Contrefei i Blyskrinet aabenbarede Bassanio hans lykkelige Valg, ligesaa pludselig forkyndte disse elskede Træk mig min usalige Lod. Stuen dreiede sig rundt med mig. Jeg satte mig i Sophaen og greb hendes Brev.
Aldrig havde han tænkt sig det at blive kaldt Tyv. Men Manden havde jo Ret. Hans Hjærne begyndte igen at arbejde, febrilsk, planløst; det var, som om det frygtelige Ord gav ham Evne til atter at tænke. "Tyv," gentog Mandslingen, "Tyv." Han havde set Ordet svide den anden som et Piskeslag. Karlen traadte et Skridt fremad.
Der havde hun lét, det havde hun sagt det laa han altsammen febrilsk og krammede om, saa lang Natten var. Og lige med et, naar han sad op i Sengen, kom han til at se hen paa Kollegerne, som laa der blegfede og sparkede i Halvmørket under den nedskruede Gas. Han følte dem saa væmmelige, at han kunde have slaaet dem. Miss Ellinor var altid den samme.
Hun skadede ellers ikke noget, saadan yderlig at se; meget forknyt var hun jo. Mikkel . . . ham vilde hun ikke høre nævnt. Rejst væk var han jo. Jens Sivertsen saa op igen, og Sandheden stod at læse paa hans forgræmmede Mund. Det var jo ham, der havde gjort det, tilføjede han meget febrilsk skønt bestemt.
Dagens Ord
Andre Ser