Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Det var Pastorindens Orm at skjule sin ægteskabelige Misere, skønt Gud og Hvermand vidste Besked om den. Naa? sagde Hendes gamle Naade og rynkede Brynene, da Clara kom ene tilbage. Far kommer straks, han skulde bare gøre lidt Toilette! Mascani er altid Kavaller! smilte Hustruen sygt og gav sig til at sysle med Kaffetøjet for at skjule sin Nervøsitet En lille Kage, Deres Naade?
Nu gik der imidlertid pludselig Hul paa den; og idet han knyttede sin venstre Haand og stødte den angrebsvis frem i Luften, spurgte han: Vil Du tro, Far, at jeg kan tæve Carl Petersen? Herredsfuldmægtigen fôr sammen ved Forstyrrelsen: Jeg synes, vi blev enige om, at vi skulde ikke tale! sagde han saa.
Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen. Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
Men Frøken Frederikke, der ikke havde hørt, hvad de to andre talte om, lo stille hen for sig og sagde: »Jeres Far, den Vindbeutel!« ... Kan I huske, at det kaldte Onkel Joachim ham, sidste Gang vi var paa Ravnsholt? Ja, han var en klog Mand! nikkede Frøken Charlotte Aa, Anna , udbrød hun saa irriteret kan Du ikke sidde stille med det Hoved! Jeg bliver ganske søsyg af at se paa Dig!
Og i Morgen vidste hans Far, hans gamle, prægtige Far, at han var Tyv. "Hvad fejler du?" spurgte den rødhaarede. Han stod og rystede Niels i Skulderen og saa helt befippet ud. Niels saa et Øjeblik op i Vennens runde Ansigt, saa sænkede han Øjnene. "Er du syg?" spurgte den rødhaarede. Niels bed Tænderne sammen og nikkede. "Men nu har du det bedre, ikke sandt?" blev den anden ved.
Det er din Skyld, jeg fik Lov at leve, til jeg naaede saa højt, som mit Liv kunde naa. Fra nu af kan det kun gaa nedad med mig, maaske til Vanvid eller Forvorpenhed. Derfor gør jeg nu Ende paa mit Liv. Kære Far, tilgiv mig al den Sorg, jeg har gjort dig, og tilgiv mig, at jeg nu søger Døden. Naar du har læst dette Brev, vil du kunne forstaa, at jeg ikke kan leve.
I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder. Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn. Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær. Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren. Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.
Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog hendes Haand Sig mig det dog nu? Og saa kom det under stærk Hulken: Det er Far ...! Og hvad gør saa han da? Han lader mig sidde saameget alene ... Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen i Klubben, det er jo kun for Mandfolk.
Dagens Ord
Andre Ser