Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
"Læg da nøje Mærke til alt og fortæl ingen noget som helst," sagde Talleyrand, "Oberst Lasalle og jeg vil ikke vise os i Følgeskab med Dem. Men vi venter paa at høre Dem fortælle og vil give Dem vort Raad, naar vi har faaet at vide, hvad der er passeret mellem Kejseren og Dem. Og nu maa De gaa, thi Kejseren tilgiver aldrig Mangel paa Punktlighed."
Her kom Præstekonen, der havde de samme venlige brune Øine som Andrea Margrethe, os imøde og omfavnede os saa hjertelig, som om hun kunde være vor Moder. »Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre at kjæle og dægge for«, sagde Præsten. »Naar Mo'er bare kan faae Lov at kysse og klappe de unge Mennesker, saa er hun fornøiet: jeg kan skjøtte mig selv. Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie?
Den Kroblede blev ved at snakke. Tine gik fra ham: Han havde vaeret til Kros. To Naetter efter blev Tine hentet hjem. Det var Madam Bolling selv, som kom og slog paa hendes Rude. Det var rent forskraekkeligt med Bolling. Maelet havde han ligesom faaet helt igen, men med Hovedet var det galt. Forvirret talte han og var ikke til at holde i Sengen.
"De ser ud, som om De havde faaet en Idé, Kaptajn," sagde Fru Weldon, da Hull en Stund havde staaet hensunken i Tanker. "Ja, Fru Weldon, det er egentlig kun en Slags tilfældig Tankeforbindelse, fremkaldt ved Synet af de to Bogstaver S. V." "Hvad tænker De da paa?"
Men førend alle disse Mangler kunde blive afhjulpne, havde hun faaet en anden Interesse. Det var Haven, at Fruen nu var kommen til.
Men saa betænkte jeg, at jeg kun kunde gøre mit bedste som en tapper og brav Soldat og først og fremmest adlyde de Ordrer, jeg havde faaet. Og dersom det gik godt, vilde denne Begivenhed sikkert blive Grundstenen til min Lykke. Saaledes tilbragte jeg Aftenen, vaklende mellem Haab og Frygt, indtil endelig Handlingens Time var nær.
"Bliver her ikke lysere?" sagde han sagte. Han vilde ikke have talt højt, om han havde faaet Guld for det. Stella lo. "Hvad siger han?" spurgte Høg. De gik ned til deres Pladser. "Han synes, her er for mørkt", svarede Stella. "Ja, her skulde være lysere," sagde William alvorligt. De satte sig, William ved Siden af Stella.
En skarp, kold Regn, som af en hidsig Blæst piskedes dem i Ansigtet. For dem begge var det en Lindring, at de maatte stride sig frem mod Vejret. Men de vekslede kun faa Ord, og da var de næsten hjemme. "Ja ja," sagde Bøg saa, "saa er altsaa det hele forbi." Det gav et Sæt i Hansen-Maagerup. Vennens Stemme havde faaet saadan en uhyggelig Klang. "Hvordan mener Du?" spurgte han.
Alle havde faaet det Voxlys tændt, som de holdt i Haanden, og Kirkehvælvingen forvandledes til et stort, mørkt Firmament, oversaaet med smaa guldgule, flimrende Stjerner. Røgelseskyerne blev bestandig tættere, der hørtes en hemmelighedsfuld Mumlen af fjern Messesang i Krypt og Sidekapeller, og de Andægtiges Extase tog bestandig til.
Vi befandt os aabenbart i Slottets Forraadskammer, for der laa Masser af Ost, Grøntsager af forskellig Slags, Kasser, fyldte med tørret Frugt, og en Række Vintønder. I en af disse sad Tappen i, og da jeg kun havde faaet lidt at spise i Løbet af Dagen, var jeg glad ved at kunde tage mig en Slurk Rødvin og lidt Føde. Men Duroc vilde intet have. Han gik op og ned i Værelset i Vrede og Spænding.
Dagens Ord
Andre Ser