Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Men bag ved var der en Vrimmel af Snuder, der dukkede op og ned, Rygfinner, der gled fremover ved Siden af hinanden og forsvandt, og en skrattende, skrabende Lyd af Hvaler, der tørnede sammen og gned imod hinanden.
Han vidste ikke, han havde aldrig kendt den besynderlige Følelse af afmægtig Vrede, som betog ham det gled ud, bort, ud i intet Excellencen dukkede frem. Moderens Fortællinger Faderens Skikkelse Ja, det var igen ved at glide ud, bort, være forbi han følte det Han saá sig rundt, tankeløst.
De andre dukkede Hovederne et Øjeblik og øste videre, #de# af dem, der endnu havde Kræfter nok, for paa Langskibstofterne laa der fire Mand surret, deriblandt de tre reddede fra den lille Baad, og evnede ingenting; de rørte sig end ikke, naar Søen styrtede over dem.
Det havde hidtil været skjult af den smukke Villa og tog sig ikke synderlig indbydende ud, da det nu dukkede op over den og præsenterede sig mod den blaa Himmel, med en vis ublufærdig Nøgenhed, uden saa meget som en Busk i Nærheden af sig, og saa skinnende nyt, som om det aldrig kunde beboes.
Men inden den fik set sig rigtig for, var Skyggen atter væk. Den spekulerede lidt over Skyggen, den havde set, dukkede ned og op igen og atter ned og atter op. Saa vendte den brat af tilhøjre og gik tilbage. Og en Del af Flokken fulgte den, for selv om den ikke var den ældste Han, saa var den dog heller ingen Aarsunge. Og der var dem, der mente, at den gamle maaske alligevel var for gammel.
De bagerste pressede paa de forreste, og de forreste pressede tilbage paa Flokken bagved. De sorte Snuder dukkede op og ned, sprøjtende og pustende, og de sorte, glinsende Sider gned knitrende imod hinanden. Baadene laa i en Halvkreds bag Flokken og ventede, medens Mændene rettede Spydbladene og sleb de lange, spidse Hvalknive. Det havde de ikke haft Tid til, før de kom af Sted.
Det var alle Bøgerne fra hendes Barndom: "Ivanhoe", "Erik Menved" og "Prinds Otto". Og mens hun læste, dukkede Skikkelserne frem som Mennesker, hun en Gang havde set, men hun erindrede ikke mere, hvor. Og slap hun da Bogen for at søge i sin Erindring, gled det bort; og hun laa stille hen og nød sine Drømme i mat Velbehag.
Da Hans Henriksen tidlig næste Morgen rullede ind paa Ravnsholt, stod hans Moder paa Trappen foran Hoveddøren streng og uafviselig som en Skæbne. Han dukkede sig under hendes Blik og skyndte sig at spænde Hestene fra og faa dem om i Stalden.
Hver Gang hun vaklede, for Mendel Speyer op med sin brune Knoglehaand for at faa Lov til at støtte, og Smærten trak sig over hans Ansigt som efter et Piskeslag. Morskaben var rigtig gavmild idag sese, »Storken« var nok ogsaa kommen paa Støvlerne. Det røde Skræmsel dukkede frem ved Hjørnet af Helliggejstes Kirke, Ungdommen hilsede ham straks velkommen.
Rektor satte sig, bakkede lidt af Piben, dukkede det tæt klippede, graa Hoved helt frem mod den Ulykkelige, saá skarpt paa ham med sine smaa plirende øjne. Slog saa med et talende Fingerknips ud med Haanden. "Er det nu Dig igen?" sagde han og klemte Læberne sammen med en ejendommelig klagende Hviskelyd. "Er det nu Dig igen?"
Dagens Ord
Andre Ser