United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: Han kan det ikke! Han gør det ikke! sagde Anna, der imod Sædvane var Fyr og Flamme. Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. Jamen han kan da ikke ... for Mors Skyld!
Frøken Sofie afbrød ham: Og det skulde netop Du ud at fortælle os! sagde hun Det skulde netop være Dig , der jog os fra Havslunde, i Stedet for at gøre alt, hvad der stod i din Magt for at hindre det! ... Aa, Isidor, Isidor, hvem i den hele, vide Verden skal jeg nu tro paa ...?
Fætter Alex havde netop endt en glødende Udmaling af, hvor skønt Livet vilde blive, naar hans Teorier i en ganske vist noget fjern Fremtid kom til at herske over Menneskene. Du forstaar mig, ikke sandt Alvilda? sagde han ivrig. Du indrømmer, at mit Syn paa Forholdet mellem Mand og Kvinde er langt ideellere, langt finere og mere kultiveret end ....
Frederiksen har opgivet sin Helteposition, og han ser mig bønfaldende ind i Øjnene, da han siger: „Men alligevel, det vilde vist gaa bedre, om du fulgte med mig hjem i Aften.“ Jeg lovede, at jeg skulde følge ham helt ind i Huset. „Men, hm! Kvinderne er saa besynderlige.“ Han pegede paa Romflasken. „Ja selvfølgelig, vi skal tage en med til din Kone og den og jeg i Forening, ikke sandt?“
En Natur som hans er udsat for mange Farer. Det er vanskeligt at gjøre det klart for dig, hvad jeg mener, jeg kan let synes at være forfængelig, indbildsk eller overvurdere min Indflydelse skjøndt nei, du tænker jo endnu langt bedre om mig, end jeg fortjener, maaske tænker du til Gjengjæld for ringe om ham. Du ser, det er min Pligt, det er min Bestemmelse, ja, min Bestemmelse.
I hele Verden er der ingen, der holder Livets og Dødens Hemmelighed i sin Haand saaledes som vi. Vil du have et Eksempel? Der er for Øjeblikket et Tilfælde her i Klostret, der kan paavise det." Da han havde talt, slog han paa en Gongong, der hang paa Væggen, og næsten før Lyden var døet hen, viste der sig en Munk.
Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet Men det var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa véd Du, om Isidor har med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. Rositta var atter blevet rolig: Saa e? sagde hun Ja, jeg er ikke inde i min Mands Forretningssager. Er han hjemme?
De stod endnu begge og holdt paa Skovlen: Jaja, sagde hun saa lad mig faa dem . Men lidt villigt; for jeg har travlt! Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. Men Du behøver ikke at gaa med! Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit Lukaf.
Om Søndagen efter Middag sad de i Heins Stue, der var udstafferet med nogle gamle Møbler fra et forhenværende Rygeværelse. De talte kun lidt, sad mest og røg og døsede. -Du, sagde Hein langsomt. Ja hvad mon det egenlig bli'r til? -Hvilket? -Med En , sagde Hein og stirrede ud i Luften. -Ja, sagde Herluf og stirrede ud i Rummet, han ogsaa ... Hvad mon?
-Har Du hørt det? -Ja, Grandpapa. -Saa svarer man, sagde Hans Excellence. En Bleghed var strømmet over den unge Mands Ansigt og han gik. Hendes Naade sad stadig i sin Stol: -Hvor er Hvide? spurgte hun. -Hans Excellence er i sit Værelse, sagde Selskabsdamen. -Jeg paaklædes Klokken fem, sagde Hendes Naade og gjorde en Bevægelse med Haanden. -Sluk, sagde hun og vendte sig til den slanke Tjener.
Dagens Ord