United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og snakkende gik de alle hjem ad Alléen. I Degnegaarden gik Moder og Herluf op for at drikke Kaffe om Eftermiddagen. Det var som alting skinnede i Degneboligen: Stuerne og den lille runde Degn og Tine og Madammen, og Solen, syntes man, stod altid ind i Stadsstuen over det sandstrøede Gulv. Ingen havde heller saa rask til Vaffeljernet, som Madam Bølling.

Jeg er komplet i Fangenskab, sagde hun, her i Taarnet. Der blev en Pause. Præsten sagde, den nye Degn var kommen til Nørup ... -Han spillede kun saa maadeligt Orgelet ... -Ja saa ... hun lagde Bregnerne bort ja det er jo sjældent, de Folk er musikalske. Hun rettede sig i Sofaen. Hvor man bliver doven, sagde hun, naar man har været syg. Pastoren mærkede Parfumen af hendes Klæder.

Da havde den gamle, hvidhaarede Degn grebet hans Haand og sagt med tryglende, graadfyldt Stemme: Aa Hr. Baron, Hr. Baron, De maa gaa op til ham ... Mig har han ingen Respekt for, og jeg har jo ingen Kræfter ... Men Dem ... Og naar Hr. Baronen først begynder, saa kommer der nok andre efter .... Saa var Helmuth resolut gaaet op gennem Koret og hen mod Trappen til Prædikestolen.

-Den er vist sand, sagde Moderen. Men den gamle Degn sagde henne fra sin Stol i Mørket: -Ja, Kærligheden, det er no'et, man ikke tænker over. Den kommer. -Og gaar, sagde Moderen. -Ja gør 'en, sagde Madammen saa stille fra sin Krog. Der var saa tyst lidt. Men saa sagde den Gamle: -Ja, lille Frue , det er vist ret. Den kommer og den gaar.

Anna stod og saa efter dem, til Træerne havde skjult dem for hende. Saa gik hun langsomt efter de Andre. "Sikke to sære Fyre," sagde Fru Ellis til Flyge. "Den ene var nok Præst og den anden Degn." Og Flyge istemmede hendes Latter. Ægteparret Birger havde pludselig en Dag forladt Fiskerlejet. En Morgen var Huset, de havde lejet, tomt.

Peder . Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet, eller ogsaa tager han mig for en Anden. Ambrosius . Skam om jeg gjør! Er I kanskee ikke Peer Degn? Peder . Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg ogsaa, og det skal jeg vedblive at være, til Trods for alle Lurendreiere og Øientjenere. Ambrosius . Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer.

Og Kvinderne. Er det virkelig Thomas' kønne og statelige Kone, der gaar der i sine stivede Skørter og Gud ved hvad og ligner en Sukkertop. Og Thomas selv. Krumbøjet og trykket vandrer han afsted ved Siden af Konen, klemt og pint af Stadsen, stiv og højtidelig som en Degn foran Alteret.