United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Appel havde talt om Viborg og dem derhjemme. Nu laa han med lukkede Ojne. Henne fra Vinduet horte man den Saaredes Stemme, der udtalte alle Bogstaverne, ligesom om han stavede. Appel slog Blikket op: -Aa De ved ikke, hvor hun har konne Ojne, sagde han og saa op mod Lampens rolige Lyskreds, mens han smilte. Lidt efter sov han, og Tine rejste sig stille. Hun gik hjem til Skovridergaarden.
Man holder Prøve paa Prøve Maaneder igjennem, til Alt er saa godt, som man overhovedet kan gjøre det, og i en stor Kraftanstrengelse serverer man da Buketten af Evnernes og Samarbejdets Potensering for Premiérepublikummet. Dets Dom er absolut afgjørende og uden Appel.
Tine sad ved Appels Seng, da Berg kom hun saa, hvor bleg han var: -Kan De gaa med mig en Timestid? sagde han lidt hastig. De traenger til Luft. -Er Vejret smukt, spurgte Appel. -Ja, svarede Berg og taenkte: Hvor hun har lidt. -Skinner Solen? -Ja. -Saa gaa dog saa gaa dog, sagde Appel. Og Tine rejste sig uden Ord.
Men det er ikke saa. Vi have seet, hvorledes det samme Mandskab, der med stor Punktlighed og Appel exercerede paa Tempo, i samme Øieblik, det kaldes tilveirs for at rebe, aflægger alt Tempovæsen og udfører Arbeidet med al den Raskhed og Frihed, der er nødvendig, for at dette skal gaae godt. Den nyere Exercits er heller ikke indført for at kvæle det friere Element hos Matrosen.
Sygepasseren bragte de Saarede Mad. Aftenklokkerne begyndte at ringe man horte dem knap gennem Kanonernes Larm. Saa blev der atter stille i Stuen, og Skumringen begyndte at laegge sig over Rummet. Fru Appel sad kun som for foran sin slumrende Son. Madam Bolling kom ind; hun turde naeppe hviske.
Her var Fred, her, hvor et Menneske dode og Livet var forbi. -Han vaagner, sagde Fru Appel. Halvt i Sovne begyndte han at klage. Tine stod sagte op og taendte stille Lampen og satte sig igen. Den Doende slog Ojnene op, men han saa ikke mer de store Ojne var brustne og han jamrede svagt under sagte Rallen.
-Annie, Annie, kaldte halvhojt Appel i Feberen Tak at du kom. -Om lidt blir her koligt hans Stemme lod saa mildt saa gaar Solen ned ... her er saa smukt, naar Solen gaar ned ... og vi er sammen.... Han smilte og trykkede Tines Haand, som han bestandig holdt: -Hvor du var god, at du kom, sagde han og klappede Haanden du er saa god ... hvor du er god....
Madam Bolling var listet ud og ind: hun vilde jo saa gerne hjaelpe. Men Fru Appel blev kun siddende ubevaegelig, og Madam Bolling stod raadvild med Koppen med Suppe til hun gik igen. Kun en Gang havde Fru Appel loftet Hovedet og, mens Taarerne brod ud af hendes Ojne, havde hun sagt: -Han er jo saa ung.
Dagens Ord