Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Og lidt efter lidt blev hans Forlegenhed til Angst: han talte kortaandet, stirrede paa det sorte Bind, fik en ubetvingelig Lyst til at rive det bort for dog at se Ansigtet han følte, at Replikkerne gled fra ham, at han sagde dem uden Udtryk, at de slet ikke lød, som han tænkte dem
De ejede en uendelig Omhu for Føret og de medførte bestandig Paraplyer af Hensyn til Mulighed for Regn. -Kære Du, sagde de til Moderen, en vaad Strømpe paa saa meget som en halv Time, og man kan ha' sin Bronchit, der varer i Uger. Moderen, der under Efterkur-Besøget var hvid af Angst, sagde Ja til alt og gik i Barège-Kjoler.
Skibet er pludselig grundstødt, og i den Tro, at man stod paa det frygtede Horns Rev, har Mandskabet i Angst og Overilelse forladt alt og er gaaet i Skibsbaaden, der paa den uforklarligste Maade næsten straks maa være kæntret. Faa Minutter efter er Sagaen ude.
Nina svarede ikke straks, men lidt efter løftede hun roligt Hovedet og saá paa Broderen, mens hun sagde: "Tror Du, Mo'r vilde synes om, at Du læste i den Bog?" William havde ikke ventet dette Spørgsmaal. "Du tror det ikke," sagde Nina og saá atter ned. Men lige med ét fløj Broderen ind imod hende, og i Raseri slog han hende paa Øret, saa det klaskede. "William!" raabte Nina, næsten angst.
Jeg vendte mig om og saae, at Corpus Juris havde reist sig for at holde en Tale. Ved dette Syn greb en heftig Angst mig, thi jeg havde aldrig før hørt Corpus Juris holde en Tale.
"Er jeg ikke den bekendte Grenader, en og tredive Aar gammel og Kejserens udvalgte Sendebud? Naar det kommer til Stykket, har den Fyr mere Grund til at være bange for mig, end jeg for ham." Og i det samme gik det op for mig, at han virkelig var bange dødsens angst.
Og saa sagde hun atter og atter: "Hvorfor er det dog netop det, Du vil?" Og mens hun saá Idéen gnave sig dybere og dybere fast; blev hun mere og mere betaget af sin Angst. "Om Du nu tog fejl," sagde hun. "Saadan ta'er man ikke fejl," svarede han. "Du er saa opskruet, William, og man skal ikke gøre en Leg til Alvor."
-Det er om det, han taler, sagde jeg til mig selv, det er om os, han taler. Jeg tvivlede ikke mer. Jeg blev ved at sige højt: Det er om os. Det er om os, og vidste ikke, hvad jeg selv sagde. Jeg kom ind i Gaderne, og min Angst steg, da jeg saa' Husene i Bredgade og hørte Stenbroen under Hjulene. Da vi kom hjem, stod Porten aaben paa vid Gab. Vognen holdt.
Hele Herlufs Angst samlede sig, mens han ventede, i et pludseligt meningsløst Raseri mod dette ene Menneske, Spenner, med det øde Kontor, aabent for alle Vinde, den nøgne, ulaasede Pult hele denne Forladthed, der forraadte dem, der kompromitterede dem selv om de ogsaa reddede sig. For de maatte redde sig....
William blev bleg, førte Haanden op mod Brystet og sagde meget sagte: "Hvorfor kan De ikke tro paa det?" "Det er saa besynderligt," sagde hun. Han sad ligbleg og stirrede paa hende med aandsfraværende Udtryk i Ansigtet, og i en pludselig, ubestemt Angst greb hun ham i Armen: "Gør det Dem saa ondt?" spurgte hun. William rev sig løs: "Ondt nok," sagde han.
Dagens Ord
Andre Ser