United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sørgeslør, med en Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at gaa ude i Haven spejdende bøjet over den sidste Sne; der var altid Vintergækker, her paa det Sted, de første. Men de var jo saa spæde og svære at hitte. Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde.

Men atter gled de til Side, og Lemmerne slappedes, mens Øjnene beholdt deres spejdende, gennemtrængende Udtryk. Paa en Gang tørnede de to store Legemer sammen. Den ene af Bryderne slyngede sine Arme om Modpartens Liv. Han søgte at løfte ham op fra Jorden og saaledes kaste ham omkuld.

De strøg gennem Gaden som Rovfugle, der spejdende hviler paa de udspilede Vinger.

Hvad kunde der ske, hvad maatte de indespærrede Folk forestille sig! De sad nu forstummet inden Døre, ved hver Rude glanede et uforstaaende Ansigt, til hver Sprække laa et spejdende Øje.

Dagen hældede mod Aften, da han naaede Kingigtok, og han var ved Toppen, uden endnu at have set nogen Rype. Det begyndte at blive mørkt, men hjem turde han alligevel ikke gaa uden Bytte. Som han spejdende følger Fjældet, faar han til sin Forundring Øje paa et Hus. Og han vidste, at der ikke havde været noget Hus der paa det Sted tidligere.

Mørket faldt paa, og Redningsbaaden førtes i Hus, medens dens hele Mandskab spredte sig Natten igennem langs Stranden i stadigt spejdende Vagthold, der havde Lygter med sig og jævnligt afbrændte Signallys. Men ingen Skibsbaad blev set hverken der eller andetsteds. Og ingen andre Stemmer udefra end Havets egen lød gennem Nattemørket.

Mens hun samlede Penge, knyttede Venskaber, rykkede sine Hanefjed fremad altid spejdende efter Øjeblikket, naar der skulde gribes til, Øjeblikket, hvor her var Plads . Og imens var Erhard vokset op i dette Hjem, som næret af alle hendes hemmelige Ønsker, indsugende alle hendes forborgne Lyster, tavst forstaaende hele dette Felttog for at réussere, som her stille førtes fra Dag til Dag. Indtil nu.

Paa hele Rejsen var William hensunken i en dump Sløvhed, der ikke tænkte, og han vaagnede først af Døsen, da han to Dage efter, tidlig om Morgenen, rullede ind paa Perronen i Horsens. Lige under Lygten stod Nina og Sofie med hinanden i Haanden, helt sortklædte, spejdende gennem Togets Vinduer.

Inden Dick imidlertid fik besvaret dette Spørgsmaal, saa han den Fremmede hilse dybt, og i det samme fik han Øje paa Fru Weldon, der ubemærket var kommet til, og nu fortalte, hvorledes de havde været nødt til at lade Briggen gaa paa Grund her. Manden rystede beklagende paa Hovedet og kastede et spejdende Blik ud over Havet.