United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var et Blink og et Knæk, saa saas kun Ringen, der bredte sig længere og længere bort fra Stedet, langsomt vuggende op og ned. Og saa forsvandt ogsaa den. Nede i Horisonten tumlede den ene Sky frem efter den anden, utidige som efter en lang Middagslur. De laa lidt og fik Søvnen gnedet af Øjnene, saa begyndte de at række og strække sig og kravlede højere og højere op paa Himlen.
"Men sig mig: Er det Foretagende, som De er ved at indlade Dem paa, virkelig saa farligt?" "Farligere end De kan tænke Dem," svarede jeg. "Men De kan være sikker paa, Frøken Medwin, hvis jeg slipper levende fra det, saa skal jeg nok finde Dem og forlange Ringen tilbage." Nikola traadte ind i Værelset.
Øjnene straaler, man leer og hviner af Glæde, mens man strækker Brystet frem og stikker efter Ringen, og mens Udraaberne hyler de fingerede Stationers Navn, som man farer forbi.
"Er De parat?" hviskede Nikola, idet han lagde Svampen ned tæt ved mig og gik tilbage til sit eget Værelse. "Ja, jeg er," svarede jeg. Manden kom nærmere, og hans Fakkel kastede et Lysglimt foran ham. Endelig traadte han ind. Han bar et Lys i den ene Haand og en stor Skaal i den anden. Skaalen satte han ned paa Gulvet, og efter at have gjort det, vendte han sig om for at anbringe Faklen i Ringen.
Nei, ikke #det#, raabte hun og lagde sin Haand hindrende paa min, aa, giv mig ikke Ringen tilbage forlang ikke din! hvorfor skal vi være saa grusomme mod hinanden?
Ak, Harald, hvor det er tungt og bittert! Hvem skulde have tænkt sig det igaar, da vi gav hinanden Ringene! Hun stirrede ned paa sin Ring, der straalede, idet hun knugede Hænderne sammen. Det er sandt, Ringen, udbrød jeg, og med Følelsen af en heroisk Anstrengelse begyndte jeg at vrikke min Ring ud over Knoen.
Hvis jeg ikke vender tilbage, vil De saa love mig at gaa med den til Erindring om den Tjeneste, De siger, at jeg har gjort Dem i Aften? Jeg vilde saa gerne tænke, at jeg har en Veninde i Verden." Jeg greb den Haand, der laa paa min Arm og satte Ringen paa hendes Finger. "Jeg skal med Fornøjelse gemme den for Dem," sagde hun.
Hun saae flygtig paa ham, idet hun gav ham Haanden og med en Haandbevægelse, der fik Ringen til at blinke, præsenterede hun os for hinanden. Min #Forlovede#, Harald Fenger.
Og medens Ringen langsomt bevægede sig rundt med taktfaste Fodslag, der syntes at skulle sprænge Vægge og Loft og splintre Gulvet, sang Mændene med Stemmer, der var hæse og sprukne, thi de havde sunget ustandseligt hele forrige Nat og Halvdelen af denne. Luften var tung og giftig af Varme og Sved, men ingen mærkede det.
Hans Excellence holdt Lakket i Lyset lidt for længe, saa alt formeget Lak svulmede op som den første Strime Blod, der rinder af et Saar. -Det er godt, sagde Konferensraaden og betragtede Seglet. Hans Excellence havde atter Ringen paa sin Finger: -Farvel, sagde han. -Farvel. Hans Excellence var ude. Konferensraaden slog to Slag paa Klokken paa sit Bord og Hr.
Dagens Ord