United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
Han løftede bare Piskeskaftet op til Hatteskyggen. Saa kørte man igen en Stund af Sted i Tavshed. Slotstaarnets Spir begyndte at titte frem over Skoven forude. Og af og til, naar Vinden bevægede Træerne, saas et Blink af en solbeskinnet hvid Mur. Jeg laa Satans skidt i Nat, Vilde, sagde Baronen pludselig og skudrede sig. Ja, man sover aldrig godt om Bord.
Dagen og Natten skal veksle i Blink, hvidt og sort, og Himlen skal gaa som et Hjul. Vi maler dig Sommer og Vinter som Feber; Hede skal flyve paa dig og vige igen for Kulde. Men tilsidst maler vi dig Vintertid. Vi træller i Aartusinder, men vi maler dig endelig Istid. Nordlys over vore Hoveder! Vi maler dig milevid Is og Aaret fuldt af Nordenstorme og fygende Sne.
Dette springende Punkt bliver Centrum i deres Journalartikel som i deres Tale. Omkring det bygger de, for at belyse det, akkurat saa meget op af Fakta, Argumenter og Konklusioner, som der er nødvendigt, for at det ret kan glittre og funkle, og de slutter af, mens de spillende Blink endnu holder Læserne fangne.
Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib i Armene ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende. Franz bemærkede dem slet ikke.
Han har den ene Dag spillet Scapin og den næste Jean Dacier, Hovedfiguren i en moderne Revolutionstragedie af samme Navn. Han tager dem af og paa med samme virtuosmæssige Lethed som Kostumet, der hører til dem. Det er forklarligt; hver lille Gestus, hvert Tonefald, hvert Blink med Øjnene er vejet og prøvet i Maaneder, før det blev slaaet endelig fast.
Og det samme, som William saá i Hoffs personlige Optræden, stødte ham stadig tilbage i hans Forfatterskab, som han under Spektakel spredte til alle Sider i smaa Stumper med Glimt og Blink af Begavelse, men uden Ro og uden at tage sig sammen til noget helt. Men saa havde han en Dag set ham i et Forlystelseslokale. William selv sad paa Gulvet, men saá Hoff komme ind i en Loge.
Stilfærdigt skvulpende gaar Bølgerne op over Sandet og skærer en vædemættet Bort af Tunger, af krusede Buelinjer ind i al den gnistrende Hvidhed. Hvor dog Solen blænder. Maageflokken, som skræmmes op, er lutter snehvide Blink, naar deres Vingefang faar Lyset paa sig; ellers er de som mørke Indlægninger i den let blaanende Himmelflade.
Det var et Blink og et Knæk, saa saas kun Ringen, der bredte sig længere og længere bort fra Stedet, langsomt vuggende op og ned. Og saa forsvandt ogsaa den. Nede i Horisonten tumlede den ene Sky frem efter den anden, utidige som efter en lang Middagslur. De laa lidt og fik Søvnen gnedet af Øjnene, saa begyndte de at række og strække sig og kravlede højere og højere op paa Himlen.
Af alle Fuglene er Ørnen Zeus kærest; den bærer hans Lyn og er hans hurtige Sendebud . Nordamerikanske Indianere tilskrev Uvejret en Tordenfugl, der frembragte Vind med sine Vinger, Lynet var Blink i dens Øjne, og den førte Vandposer med sig, hvoraf den pressede Regnen ud. I den nordiske Edda tænkes Vinden frembragt af en Jætte i Ørneham, der basker med Vingerne.
Dagens Ord