United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er spændende. -Mer. Hun tabte. -Mer. Hun spillede omkap med Hungren. -Mer, sagde hun. Mer. Hun havde atter tabt. Hun rystede sin Portemonnæ, den var tom. Lad os holde op, sagde Bernstorf. -Nei. Hvorfor. Hun smøg et Armbaand af sin Arm: Dér, sagde hun. Tag det for 100. Der blev ganske stille, ingen sagde et Ord. Baronesse Rosenkrands tog sin Arm bort fra Ellens Liv. -Giv. Hun fik Kortet.

Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslæders Portemonnæ. Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles fra hende: -Nu ta'er vi hen i Lejligheden. -Men der er jo ikke istand, sagde Ida. -No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud til Kusken.

Han knugede hende ind til sig, saa at han næsten løftede hende fra Gulvet. Men hun gjorde sig fri: Gaa saa! sagde hun Og kom igen i Aften ... Han gik lydig hen mod Døren. Men saa greb hun ham ved Armen: Se her, Anders ...! hun tog to Hundredekronesedler frem af sin Portemonnæ se her, hvad jeg har kapret denne Gang! Sæt dem ind i Banken til de andre.

Jeg tror, de virker paa hendes Portemonnæ som Kløpulver. Derfor maa hun af med dem. Der har faktisk ikke været et Tikrusdyr i hendes agtede Besiddelse i den historiske Tid. Det finder jeg det retsindigt at sige forud." "Aa, De hører da ikke paa hans Snak," sagde Fru Ellis. "Nej, det var da ikke godt," svarede Fru Herding. Birger opsøgte efter denne Dag af og til Flyge.

Den Ruslæders Portemonnæ var allerede kommen hen ved Foden af hans Glas. Han tog den tankeløs op og aabnede den. I det forreste Rum laa der et Brev. Ida greb ham i Armen: Det maa Du ikke se. Men Karl havde foldet Brevet ud: Det er jo fra Franck?... Og i en Tone, som var det et Rykkerbrev til ham, sagde han: -Det er naturligvis om Pengene.

Saa rejste han sig og gav sig til at gaa hurtig op og ned ad Gulvet: Hvad siger Doktoren? Jeg skal jo bruge den grønne Salle, siger han! Ja men saa brug den da! Jeg har ikke no'et aa købe for. Pengene gaar til Føden og Klæderne. Og saa mente Jens, at Pastoren ... En Æske koster paa nær en Krone! Mascani tog sin Portemonnæ frem.

Hundrede Gange vendte hun sin gamle Portemonnæ. Der var Hul i, saa Pengene løb ud i hendes Lomme. Men tilsidst lagde hun Grankviste paa alle Juleborde, og saa saá det ud, som der var en Masse. Men nu var Kasserne kommet, og inde fra Sovekamret kunde Børnene høre, hvordan Tine masede for at faa dem op. Moderen selv havde ingen Ro: -Tine, Tine, se der...! Tine saá. -Tine, saa, nu gaar Fjælen.

-Aa den gaar over ved Spænding ... Skal vi to spille? -Om hvad? -Saameget De vil. 10 Kroner. Ellen tog sin Portemonnæ op: Ja, sagde hun, hvis det kan more Dem. Hun blev staaende bagved. Den lille Komtesse Rosenkrands modtog hendes Kort: Køb, sagde hun. Bernstorf gav et Kort. Igen, sagde hun. Hun fik endnu et Kort og havde tabt. Hun blev ved at holde ti Kroner og tabte.