United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg går uden videre ind i Oplandske og søger efter min unge Bekendt fra Banken, forat skaffe mig ti Øre til et Lys. Man lod mig uhindret passere alle Værelser; jeg gik forbi et Dusin Borde, hvor passiarende Gæster sad og spiste og drak, jeg trængte lige ind i Bunden af Kaféen, ind i Röda Rummet, uden at finde min Mand.

Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun kløgtigt og lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode Østråt, måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?

Således sad denne Mand Dag efter Dag og spilled Kort med hvemsomhelst, som kom ind til ham, spilled om ingenting, blot forat fordrive Tiden og have noget mellem Hænderne imens. Han foretog sig ellers intet, rørte sig netop meget som hans lade Lemmer gad, mens Konen traved op og ned i Trapperne, var om sig alle Kanter og havde Omsorg for at Gæster til Huset.

NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.

JENS BJELKE. For at snakke sig ifra mit ærend, ja! Hvor kunde I nu også det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigsmandskab, NILS LYKKE. Hun havde modtaget os som lige kærkomne gæster for det . Men læg mærke til, at i fald havde besøget gjort opsigt.