United States or Saint Kitts and Nevis ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan ikke gjøre for det det var en ækel Dreng han skubbede og saa faldt den lille Bog i en Pyt u hu! paa Dibbelswalder-Platz hu! Jeg skyndte mig at finde en Sølvgroschen, som jeg stak i hendes lille vaade Næve, og foer ud af Døren forbi Pigen og Kuldrageren, hvis Latter fulgte mig ned ad Trappen. I faa Minutter hvor vare de alle kostbare nu! naaede jeg Röhrhofsgasse. Minna lukkede mig op.
Om vi virkelig var saa langt nede, som vi indbildte os, eller om Fugtigheden blev voldt af en eller anden Forbindelse med Vandfaldet, det véd jeg ikke, men under alle Omstændigheder var Vægge og Gulv strømmende vaade. Gangen eller Tunnelen var meget lang, idet der var mindst halvtredsindstyve Fod fra Indgangen til Udgangen.
En Stund stod han og stirrede paa Gaarden dernede, saa begyndte han Nedstigningen. Aldrig havde han tænkt sig, at nogen Gang kunde være saa tung at gaa. Fa'ren sad i Krogen ved Arnen, da Sønnen traadte ind, vaad og rystende af Kulde. "Jeg troede, du var i Grind, Niels," sagde Fa'ren og saa op. "Det var jeg ogsaa," svarede Sønnen og viste paa sine vaade Klæder. "Gaa ind og skift Tøj, min Dreng."
Da vi gik ned til Færgen, flagrede Taagen kun som Laser af Spindelvæv over det vaade Græs, der skinnede i Solen. Selvforstaaeligt, at jeg i mer end god Tid befandt mig paa den betegnede Vei. Det var mit første Stævnemøde.
Deres Overilelse betalte de dyrt ... Men man tænke sig bare, at de trods Mørket var slupne heldigt i Land og til deres Overraskelse havde genkendt den hjemlige Ø og saa fundet Vejen op gennem Klitterne, op til det oplyste Forsamlingshus og var traadte derind, drivende vaade og yderst forkomne men dog i Live alle
Mikkel vilde sige noget, og Axel bøjede sig varsomt ned til ham. Skatten . . . skal jeg nu læse Seddelen for dig? sagde den døende næsten ikke hørligt. Axel rettede sig og fik vaade Øjne. Men da saa han pludselig paa Mikkel, meget vist. Nej, svarede han kort og godt. Han drejede sin Hue forlegent. Nu tror jeg alligevel . . . du skal se, du kommer dig, Mikkel! Mikkel Thøgersen laa maalløs.
Det er en Galskilling, om jeg ellers kunde finde den. Jeg har gemt den i mange Aar, til du kom hjem. Jeg kan jo ikke læse, hvad der staar paa den, selv om mine Øjne var til det, det er nok latinsk. Her er den, jeg har fundet den i Jorden en Gang. Naa Mikkel, hvad staar der saa paa den? Mikkel bøjede sig med vaade Øjne over den irrede Mønt og tydede Indskriften.
Gud beskytte hende, hvor hun saa var! Kongen sukkede dybt og saa med et fugtigt Blik ind i Lysene. Om lidt haabede han at falde i Søvn, takket være Vorherre, der frier os lempeligt af Vaade og vender vor Utaalmodighed til Visnen. Carolus Mikkel Thøgersen red over Vindebroen.
Paa den anden Side Kløften saa han hvide Kvinder holde Ting siddende i en Rundkreds paa Stenene og med den store Kvinde højt i Midten. Da vilde han sende en Due. Noget efter saa han dem stige ned allesammen. Og en Time efter viste de sig en for en paa hans Side af Kløften, vaade og grønne paa Hænder og Knæ af Planterne, de var krøbet igennem. Og han stod rank paa Guldet.
Med hvide Gardiner og Rengøringsluft. Bai sad tilbords i Sofaen: -Man kommer hjem til sin Huslighed, sagde han. -Hjemme i Reden. Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen. Enkefru Abel havde vaade Øjne af at sidde og se kærligt paa "vor Hjemkomne". Han fortalte om Rejsen. -Theatrene, sagde Enkefruen. -Sæsonen -Gravsten havde han købt ... Fanden til Pris....
Dagens Ord