Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Latinerne sked ud og ind og peb i Fingrene, og sløve Landsbyunger pustede Skrigeballoner op og lod Ballonerne skrige ud, mens de gloede ud i Luften med ubevægelige Ansigter. Solen stod lige ned paa Gaden og bagte baade Folk og Honningkager. -Pyh, det er varmt, sagde Katinka. -Her skal vi ha'e Vafler, raabte Bai. -Vafler, min Dame, Vafler af Tyrolerferdinands brunøjede Datter....
Hun begyndte at smøre sine nøgne Arme ind med Pudder ved Hjælp af et Stykke Vat, endnu mere nervøs foran disse tre tavse Herrer, der sad ubevægelige, ret op og ned, langs Væggen, som sov de med aabne Øjne: -At der er saa faa, sagde hun igen, vendt mod Væggen. -Der er ikke mange, sagde Herluf; og spurgte saa, om man var færdig, og der kunde begyndes.
Lille Canth gemte sit forskræmte og rynkede Ansigt bag Oberstindens brede Buste, og de tre Ægtemænd blev midt under Lystigheden siddende med stadigt det samme Udtryk i Ansigterne, ubevægelige som tre Avtomater. Hr. Mølbom drak bestandig Rækken rundt og tog Vidner med et aandsfattigt Udtryk i Ansigtet.
Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som en Strøm, men den Syge blev liggende tavs, med de lange og blege Hænder ubevægelige paa sit Tæppe. Ida blev ved at tale, muntert: -Nu skal jeg Tur, sagde hun. Den Syge nikkede kun: -Ja, sagde han, Solen frister. Ida lo: -Ja, efter Vagten. Godmorgen. Frøken Petersen var kommen ud og gik, renset og stivet, i Gang med Vagten.
Han travede langs Busketterne og slog ud med Armene, som om han vilde jage Høns op. Katinka stansede: Se dog. Der var hugget ud gennem Træerne, saa man saa' ned over Markerne til Fjorden. Dæmringen svævede som et Slør over det dunkelblanke Vandspejl, stille og drømmende. Det var tyst, som om Livet var døet ud under den duftfyldte Luft ... Ubevægelige stod de tæt ind til hinanden.
-Ja ja, ja ja hils derude, hils derude, havde han endelig sagt og var bleven staaende og havde sét efter hende lige til hun var bøjet om Hjørnet.... ... De sad stadig ubevægelige paa samme Plads. Herluf lyttede efter Skuespillernes Fodtrin paa Trapperne, raadvild og skamfuld, som fornam han allerede deres Klager og Forbandelser nu, mens han ventede.
Det er bare at de blæser i Trompet, mumlede Lucie søvndrukken og krøb bedre i Leje uden at aabne Øjnene. Men Axel rejste sig og slog Vinduet op. Da saa han, at der stod to lange, ubevægelige Rækker Knægte med Hellebarder fra Slottet over Torvet og helt hen til Raadhuset. Ellers var der tomt paa Torvet. Lige udenfor Raadhusets Port . . . Skafottet er rejst, sagde Axel og gik fra Vinduet.
Dagens Ord
Andre Ser