Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Dick Sand derimod blev holdt tilbage paa Torvet under en Slavefogeds Opsyn. Han længtes inderligt efter at kunne undersøge alle Hytterne, for at søge efter Fru Weldon, lille Jack og Fætter Benedict, der efter hvad Herkules havde meddelt ham, skulde være ført hertil. Og hvor var Harris og Negoro? Hvorfor viste de sig fremdeles ikke?
De er alle meget nær ens paa Lykkens Skib, for saa vidt som hver for sig bedaarer. Lykkens Skib sejler og nejer aandeagtigt let hen i Havet. Lykkens Skib, Axel drømte sig ombord derpaa. Og han følte Sigrids Nærhed. Da vaagnede han pludselig og havde Lucie. Det var lys Dag, de blæste i Trompet nede paa Torvet, fyrige, pralende Signaler.
Er Deres Mand herude, Fru Baronesse? Jo, han er vist ude paa Dyrskuepladsen. Næmen der er jo Baronen! udbrød Byfogedinden og pegede. Du bedste Gud, hvad er der dog paa Færde! Det var Optoget med de tre Misdædere, der svingede op over Torvet og hen mod Raadhuset. Publikum stimlede sammen om dem. Ud af Butikker og Døre og Porte kom Folk løbende med lange Halse.
Hele Lybæk var paa Benene og havde stuvet sig sammen paa Torvet allerede fra Morgenstunden af, men Mikkel fik en god Plads nær ved, fordi han var skrøbelig. Baalet var rejst og tog sig saa tillidsvækkende ud, der var en halv Snes Favne Ved af den allerreneste Sort, og Mestermanden havde stablet det kunstfærdigt op, saa at der var Kanaler for Trækken.
Han saa en høj, meget svær Adelsmand række Armene i Vejret og slaa i Luften, mens han talte, den vilde Stemme var ikke til at forstaa. Oppe i Husene paa den anden Side Torvet var flere Ansigter synlige i Vinduerne, og den oprørte Mand syntes at henvende sine Ord til dem. Men de svarede ham ikke.
Tanken traf ham næsten som et Slag, og han vaklede et Par Skridt tilbage: Den Satan! Den Fedtegreve! Den Luseknækker! Om han saa traf ham midt inde paa Torvet i Købstaden, skulde han splintre hans raadne Hjernekiste med sin Egekæp!
Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
Det var kendeligt paa deres Stemmer, at de var haardt forkomne af Svir nu. Otte Iversen var ikke mellem dem mere. Næste Dag saa Københavns Borgere en Vogn ride med alle fire Hjul tværs over Mønningen af et højt Hus ud til Torvet. Der var nogen, der om Natten havde skilt den ad, slæbt Delene op paa Taget og samlet dem igen der.
Men han slog fra sig den Gang og stak med Pigkæp, Drengene spredtes under forargede Skrig og lod ham gaa i Fred. »Storken« havde nok faaet Overskæg i Ansigtet, fastslog Folk smaaleende. Se kuns, hvor travlt han havde med at komme hen og se Pigen. Da Toget naaede Torvet, steg Opsigten, Folk kom frem i Døre og Vinduer.
Sporvogne var der nu ingen af mere, og hun løb over Torvet ned ad Bredgade, trykket helt ind mod Husene, i sin Kaabe. -Véd du, hvad jeg tænkte? sagde hun til Erhard. Han følger nok efter, tænkte jeg, sagde hun siden. Han var gaaet hen til hende og havde tilbudt hende en Droske og var ogsaa steget ind.
Dagens Ord
Andre Ser