Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. maj 2025
Jeg gik saamænd derop i Gaar og tilbød min Hjælp, hvis der skulde være noget at sy hun hvisker, ved hans Linned. Kan du tænke dig, jeg kom, ligesom der var sprunget en Selestrop. Det var en Guds Lykke, at jeg havde Naal og Traad med. O du syede den? Ja, hun taler igen højt. Det er nu min Mening, at man aldrig skal være for stor til at hjælpe.
Kun kunde han ikke lide, at jeg vilde spadsere alene med Andrea Margrethe, men tilbød altid sit Følgeskab ved slige Leiligheder. Og Emmy og Andrea Margrethe! hvor det var morsomt at sige »Du« til dem, skjøndt i Begyndelsen sagde jeg rigtignok hele Tiden »De« og maatte idelig rette mig selv. Og jeg selv ja jeg var saa glad, saa glad, som jeg aldrig før havde været.
»Drikker han?« spurgte jeg. »Ikke mere end som nødvendigt er for at kalde Geisten tillive, naar han skal udføre sin Embedsgjerning som han pleier at sige.« I det Samme kom Skolelæreren hen til os og efter at have hilst paa os tilbød han at vise mig Skolen. Denne var snart beseet, og Præsten bad nu om Nøglerne til Kirken for at vise mig den.
Jeg spurgte, om Laoyeh var hjemme, men af det Svar, jeg fik, opfattede jeg, at han var gaaet ud tidligere paa Aftenen, og at han sandsynligvis var i et Hus i Nærheden og spillede Hasard. Jeg spurgte Manden, om han ikke kunde føre mig hen til ham og tilbød ham gode Drikkepenge for at gøre det.
Og stakaandet sagde Priorinden igen: De tilbød mig Penge.... Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne Jeg har dem ikke, sagde hun. -Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm. Og hjælpeløst, saa stille, saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen: -Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om....
Det havde jeg ikke, hvorfor hun tilbød mig at laane hendes, da hun havde altfor travlt, til at hun kunde gaae i Kirke. Jeg takkede hende, da hun gik ud for at hente den. Da hun atter kom tilbage med den, vare vi tilfældigvis alene i Dagligstuen, og jeg tænkte derfor, om det ikke var bedst nu at gribe Øjeblikket: blot to Ord, og saa var jeg ude over alle mine Tvivl og Betænkeligheder.
Et Par Aar senere tilbød Kong Frederik VI Moltke Embedet som Overpræsident i Kjøbenhavn. Moltke svarede, at han gjerne vilde modtage det, hvis H. M. vilde forunde ham en Naade endnu. Frederik VI foer op, som han pleiede, og udraabte: "Stiller De Betingelser?"
Da det var vanskeligt at faa et ordentligt Værelse til rimelig Pris, tilbød han mig at bo hos ham; han havde et lille Værelse, han kunde undvære. Han boede tæt udenfor Byen, der hvor man senere opdagede den gamle Dipylonport og de interessante Gravmonumenter.
Dagens Ord
Andre Ser