Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft, han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Nåden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi Åbenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet, for hvilket jeg er bleven sat til Prædiker og Apostel og Hedningers Lærer,
Bai blev pludselig alvorlig: -Ja, gamle Ven, sagde han, det har været traurige Tider. Han sukkede to Gange og lænede sig lidt tilbage i Sædet. Saa sagde han igen i en glad Tone: -Du vi ta'r Nielsen. -Hva'for en Nielsen, sagde Kiær. -En lille Fløjtenant, du, Kender.... -Man véd jo ikke de nye Steder gamle ... Saa' ham i Præstehuset ... Rask Fyr ... Kender.... -Naar der ska' være Gilde....
"Ninon." "Aa, Chevalieren men det er jo dejligt." William sad bøjet, med Hovedet frem. "Det er kun Monologen," sagde han. Begyndte saa: Der glimre de paa Himlen, hine Kloder, Der uophørligt efter faste Love I deres Bane vandre, og der alt fra Umindelige Tider gik som nu.... Han maatte tvinge hver Linje frem med Magt.
Og alligevel holdt han af hende saa meget, at han ikke kunde tænke sig at opgive hende. Hendes Blik, hendes Smil, hendes frygtsomme Kærtegn var blevne ham en kær Vane, som han ikke vilde kunne rive ud af sin Tilværelse. Der kunde gaa lange Tider, uden at han saa hende, og han følte intet Savn. Men han trængte til at eje Bevidstheden om, at han naarsomhelst kunde have hende ved sin Side.
Det var mig paafaldende, at hun altid udtalte sig meget kort om Hertz's Søn, ligesom det ogsaa undrede mig, at han aldrig havde fortalt mig om hende, og at jeg ikke en eneste Gang, naar jeg besøgte ham, havde set hende. Hun maatte paa den Tid være kommen mindre tidt til Hertz's eller paa bestemte Tider af Dagen.
Hun havde i aarevis bildt sig ind at kende ham til Bunds, og i lange Tider havde hans Opførsel ikke givet Anledning til mindste Uro ... Men nu ! Hvad kunde det være, han gik rundt og tænkte paa, Fyren! Og pludselig slog den forvirrende Tanke ned i hende: Skulde han mon ligge og grine saadan om Natten ogsaa i Sengen ved Siden af hende!
teus 3 Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde.
Hun var Høfligheden, Blidheden og Medgørligheden selv naar han da ikke blev alt for «Holbergsk». Men det var til Tider, som om hun var langt borte fra sine Omgivelser, som om hun sad og ventede paa noget, lyttede efter en eller anden Tone, som kun hun kunde høre.
Det var som at kæmpe sig frem paa Bunden af en Elv, foroverbøjet og snappende efter Vejret. Det gaar jo godt. Det gaar jo godt. Han tumlede frem over Stenene, snart til højre og snart til venstre, kastet hid og did af Stormen og Vejens Ujævnheder. Han hørte en af Mændene sige "halvvejs". Der var ellers ikke mælet et Ord i lange Tider.
Etatsraaden og hans Kone havde nemlig i umindelige Tider leven i en Art væbnet Nevtralitet fremkaldt af hans Kvindekærhed og hendes Kreoler-Jalousi. De boede i hele den sidste Halvdel af deres Ægteskab i hver sin Etage af Hovedbygningen paa Egesborg, ligesom Nils og Line nu paa Havslundegaard.
Dagens Ord
Andre Ser