Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juli 2025
Kan Du huske, hvor vi ofte talte om, at jeg sagtens kunde være glad, at jeg havde faaet Plads hos saadanne fine og dannede Mennesker? Men jeg synes nu, at det er ganske anderledes, end vi tænkte os det. Men nu er jeg her jo, og maaske jeg senere bliver glad ved det.
Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og saá paa Ida. -Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. Ida lo: -Ne-ej, hvorfor? -Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den aabne Dør. -Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida.
"Det kan være, der er dem, som knap nok vil kunne mærke det. Men det er altid et Fremskridt. Og jeg synes dog, jeg har Lov til at være glad over det." "Det har Du," sagde Hansen-Maagerup løftet, "og Du har fortjent alt, hvad Du kan faa ud af det." "Ja ser Du, jeg har jo ikke selv Kapital, saa jeg kan udnytte Patentet. Men jeg vil tilbyde Opfindelsen til Fabrikken.
Og med et Smil, saa umærkeligt, at det netop kunde gættes, sagde hun: -Det synes jeg jo ogsaa, Deres Excellence. -Vil Erichsen hilse Hofjægermesterinden, sagde han kun. Og han gik. Frøken Erichsen vendte tilbage til Stuerne.
Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: »Hvad synes De om den Hr. Peter?« »Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.« »Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. Kom, lad os gaae hjem«, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i Forveien. Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord?
"Hvad er det?" spurgte jeg. "Det er en Kvinde, der forvirrer éns Tanker, naar man ser paa hende. Nu synes jeg ikke, at jeg har noget at sige eller alt for meget." "De kaldte mig et Barn." "Jeg burde have kaldt Dem en Gaade."
-Skinsyg? sagde Moderen: Nej. For at være skinsyg, synes jeg, maatte man sammenligne sig med de andre. Marschalinden lo igen: -Og det er aldrig faldet Dig ind? Der gled et Smil over Moderens Ansigt: -Nej, aldrig, sagde hun. Marschalinden blev et Øjeblik ved at se paa Moderens dejlige Ansigt. Saa sagde hun til Faderen: -Stella er vidunderlig.
-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde Schrøder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Øjnene rundt paa et Pigebarn ... Schrøder saá nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar Eichbaum satte sine Ben i Køkkenet. -Jeg synes, han ser saa god ud af Øjnene, sagde Ida.
Gamle Niels Jensenius synes, at Bjergningen var ganske ligetil naar #bare ikke# der havde været de to ældre Dampskibsvrag netop omtrent i Nærheden af, hvor Mispah laa og #saa# det uigennemtrængelige Mørke ... Man kan ikke fri sig for at gøre Sammenligninger mellem den Maade, hvorpaa Niels Jensenius anbringer sit beskedne »naar bare ikke« og saa det almindelige hypotetiske »hvis«, som vi kender fra sensationelle Avisreferater, hvor der er Tale om en Ulykke, som kunde være sket, #hvis# de og de heldigvis udeblevne Omstændigheder #var# indtrufne ... Men netop disse to gamle Vrag, for hvilke Redningsbaaden i Mørket aldeles ikke med Beregning kunde vare sig, gør Baadfolkenes Liv afhængig af en Fare, som #er# tilstede.
Han fulgte hendes smidige Hænders Leg de var som to graadige Væseler, der snoede sig efter Bytte. Hans Øje dvælede ved hendes fine, vævre Skikkelse den syntes som skabt til at omslynges, men altid vilde den frigøre sig og synes lige uberørt og barnlig. Og han gjorde sig det klart, at hos hende var der kun usikre Eventyr at finde. Men pludselig var det netop Eventyret og det usikre, der drog ham.
Dagens Ord
Andre Ser