United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men der var andre Mørkningstimer, hvor hun blev siddende paa Forhøjningen, i den høje Rørstol, med Hænderne i sit Skød. Da talte hun stille ud i den stille Stue. Hun elskede mest at tale om, naar hun blev gammel og naar hun fik graa Haar, helt graa Haar. Og hun var Enke og alle hendes Børn var voksne, og hun var fattig. -Forfærdelig fattig, sagde hun.
Ida førte Fingeren fra Stue til Stue, og Karl kontrollerede Bogstaverne paa Planens Fod: Det var Dagligstuen to Dagligstuer og det var Theværelset.... -Og alt det er Spisestuen, sagde Ida. -Atten Alen i Længden, sagde Karl og nikkede ligesom bifaldende. Og dér var Billardet i Taarnet. -Jeg tænkte det s'gu nok, sagde Karl: der bliver en storartet Udsigt efter Middagen.
Skal have Sol og fri Plads i ikke for tør Jord. Skal staa urørte en længere Aarrække. Formeres ved Frø eller Deling. Egner sig til Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August. Under dette uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla, kornblomstlignende Blomster i Juli. Egnet til Rabat og Afskæring. Formeres ved Frø og Deling og ynder snarest lidt tør Jord.
Jeg tyede snart til min Stue hvis logis-mæssige Uhygge ophævede Begrebet »Omgivelser« og isolerede mig i et tomt Rum.
Samtalen slæbte sig hen, og han fik sig ikke rejst, for de hørte Skridt i den næste Stue, og Professoren stod i Døren i Galla fra Onsdagstaflet kom han: -Er du dér? sagde han. -Ja, sagde Fruen....
Hun havde taget Skærmen af Lampen for at faa det mere lyst i den store Stue, hvor det skumrede i alle Kroge, og hun gik rastløs frem og tilbage, satte sig, gik igen, standsede ved Vinduet og blev intet Steds. Naar Stormen, der pidskede Regnen mod Ruderne med smaa Knald ligesom Hagl, jog de mægtige Lindegrene larmende mod Vinduerne, foer hun sammen og gyste længe, som om hun frøs.
Inde i Bergs Stue blev Officerernes Nynnen til Sang. Og Baronen foer ud og ind. Hans Englaendere var komne i en Vogn. Berg talte ikke; han saa kun ufravendt og fast paa hendes Ansigt, mens de blev ved at danse og ovre fra Loen de hoje Hurraer lod igen. Saa stansede Berg et Nu beholdt han krampagtigt hendes Haender i sine.
Hun tog i Doren til "Skolen" for at prove, om den var laaset, for hun gik op ad Trappen; og henover Loftet holdt hun Lyset varsomt for Halmens Skyld, hvor Gravenstenerne var spredt. Inde i Kamret stillede hun Vaekkeuhret til Slag og flyttede Gyldenlakkerne fra Ruden ned paa Gulvet. Nedenunder smaasnakkede Foraeldrene endnu, det lod, som var det naesten i den samme Stue.
Man syntes, det var en Død, der havde rejst sig. -Det er forbi. Jeg vil ikke mer, sagde han. Udenfor blev Døre slaaet op og Døre slaaet i, og paa Gangen lød der Skridt. Det var, som i de to Mennesker i Excellencens Stue kun Øjnene levede: -Det kan ikke være Forbi. -Det skal. -Det er Veksler. -Jeg betaler dem ikke. -Du maa. Ordene kom som Hug. -Jeg gør det ikke. -Du maa.
Da Georg anrettede Frokosten ved det midterste Bord, smækkede Hans Excellence Døren til sin Stue op. Hendes Naade og Selskabsdamen havde løftet deres Øjne paa samme Tid og slog dem atter ned. -Jeg skal hilse, sagde han og hans Stemme var ganske rolig.
Dagens Ord