Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Modgang det var ikke for salig Jagemann. Han var en dygtig Spiller, husker jeg. Dygtig, ja, det maa De nok sige, han var saamænd dygtig til Alt, hvad han foretog sig, var salig Jagemann .... Men det er ligesom i Spil hvad hjælper det, naar man ingen gode Kort faar? »Eller har en enfoldig Makker,« tænkte jeg.
»Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?« »Fordi det er Lørdag, og Lørdag skal der altid være stille i Præstegaarden, veed De nok.« »Men Præsten kan jo umuligt høre, at jeg spiller; der er jo fire eller fem lukkede Værelser imellem os.« »Ja det kan gjerne være, men det er nu een Gang gammel Skik og Brug hos os, at der ikke maa spilles om Lørdagen.«
Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede. Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt. -Naa en Gang til ... -Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke. -Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt ... Charlot tudede. -Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han. -Hvad vil Du da ha'e naar Du er artig og spiller en Gang til ...
Ogsaa hans anden store episke Digtning "Calendou", hvor Handlingen ligeledes spiller i Provence, indtager imidlertid en ikke mindre høj Rang mellem moderne Digterværker.
-Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl. -Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum. -Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Øjnene, sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stødte sin Tommel imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to.
Kirken selv havde ikke noget Særegent ved sig, den saae ud som alle vore Landsbykirker. Det Eneste, der vakte min Opmærksomhed, var et lille Orgel, hvorfor jeg spurgte Præsten, om Skolelæreren spillede godt paa Orgel. »Han spiller ikke ilde«, svarede denne, »kun har han vel megen Lyst til at lave nogle kunstige Triller. Men hvad der derimod er ganske mærkeligt, det er vor Klokkeringning.
Han gaar paa Jagt med sine Venner i Provindsen og spiller Billard med sine Venner i Paris, og naar engang imellem en Avis, der vil give sig ud for at være inspireret af ham, tillægger ham en decideret Mening om Sagerne, saa kan man være ganske sikker paa, at den Dagen efter bliver nødt til at dementere sig selv.
Han har det korrekteste Væsen, og han siger aldrig et Ord Slang, han burde have været Præst, og jeg kan ikke tænke mig, at han kan ødsle sine Penge paa nogen Angela Grey, enten hun saa er en Hest eller ikke. Han taler til mig, naar han kan, og beder mig om at gaa Ture med sig omkring Golfbanen. De fire Pigebørn spiller i en Time og tre Kvarter hver Morgen.
Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. -Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne. -Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. -Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl til Makker. -Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man spiller, saa tales der ikke.
-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok? Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte Stolesædernes lystige Smæk og Kontrollerens Nøgler i Logernes Døre og fra Gangen al den glade Skubben og Summen. Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske lidt: -Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller Stykket. -Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et.
Dagens Ord
Andre Ser