Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 20. juni 2025


Er der et Rum paa ti Kvadratalen, hvor der ingen Flag og ingen Dekorationer findes, bliver Folk staaende stille og spørger hinanden, hvad der kan være i Vejen. Selv Sælgekonernes Frugt- og Légumevogne maa holde Nationalfest, hvis de ikke vil tabe de gode Republikanere, de har til Kunder.

Aanden fulgte længe med Slæden; til Tider søgte den at komme helt ind over Manden, men det lykkedes aldrig. Først nede ved Angmalortoq Bakken ganske nær ved Husene var Otto igen alene. „Hvad tror du nu, at det kunde være for noget?“ spørger Moses mig hviskende. „Tror du ikke, at Otto har været træt, og at hans Øjne har narret ham?“ foreslaar jeg. „Men Hundene da?

Du maa ta' dig af Sagen, sagde han Spørger From efter mig, saa sig, at jeg vil ingen se. Det maa han da kunne forstaa! Ja, ja; jeg skal nok ... Har du faaet noget at spise i Dag, Helmuth? Nej. Vil du ikke ha' noget? Nej! Jamen, Helmuth, du har ikke godt af .... Plag mig ikke! Vil du da heller ikke prøve paa at lægge dig lidt ... Hum! sagde Baronen utaalmodig Gaa nu ned, Mo'r! Der kommer en Vogn.

"Bruce," sagde den gamle Herre paa sin sædvanlige venlige Maade, idet han lagde Haanden paa min Skulder, "jeg véd ikke, hvad det er, De er i Færd med, og det kan vist ikke nytte, jeg spørger om det, men jeg véd, at De har været i temmelig indskrænkede Forhold i den senere Tid, og jeg er bange for, at De indlader Dem paa en eller anden Uforsigtighed eller Dumhed.

I spørger mig maaske, hvorfor jeg ikke vilde give mit Æresord, og derved komme til at nyde de samme Goder som mine Officerskammerater. Naa, jeg havde to Grunde, der hver for sig var afgørende nok. For det første havde jeg saa stor Tillid til mig selv, at jeg følte mig overbevist om, at det nok skulde lykkes mig at undslippe.

Carruthers nu spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham, som hans Tante har sagt, at han skal, saa siger jeg sikkert Ja og bliver her og faar et behageligt Hjem. Det er ikke Umagen værd at begynde at pakke ind, før jeg har truffet ham. Hvor det er heldigt, at Sort klæder mig! Min Hud er latterlig hvid.

Ja saaledes vil jeg fortælle, som naar man en dunkel Vinteraften sidder i en fortrolig Kreds af Venner og passiarer, i hin Stund, hvor Dagen saa smaat lister til Sengs, og Natten kommer og holder Hænderne for vore Øine og spørger: hvem er det?

Dagens Ord

smilende

Andre Ser