Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juli 2025
»Hvad mener De ellers om Prædikenen, Pastor Dundas?« fortsatte Kapellanen. »Aa jo ... jo. Meget net, ganske net!« Saaledes skiltes De. Men næppe en halv Time efter bankede det paa hos Kappelanen. Det var igen Pastor Dundas. Han gik straks til Sagen, men rystede og var ligbleg. »Sig mig alvorligt: skriver De Prædikener til andre end Dem selv?«
Ak, dette bliver det sidste Brev, som jeg skriver til dig, og jeg synes, at det maatte blive en hel Bog, hvis jeg skulde faa sagt Alt, hvad der bevæger mig. Men saa forekommer det mig igjen, at efter dette er Alt, hvad jeg kan skrive til dig, ligegyldigt, og forresten veed du det altsammen. Der er kun een Ting, som jeg maa sige, for at du ikke skal misforstaa mig.
Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed. Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror. Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken lød saa sært langt inde i Huset; det var Sønnesønnen: -Excellencen er hjemme? sagde han. -Ja, svarede Georg, og han hængte den unge Mands Tøj paa den samme Knage som igaar. -Du har skrevet, sagde den unge Mand og bøjede sit Hoved. Den Gamle vendte sig: -Ja, og Stemmen lød vredt: -Som jeg plejer. Man skriver og spilder Blæk, naar man ikke kan leve mer.
Hun taler om den Aften, da efter Budskabet om Sedan Republiken var bleven proklameret, og alle Mennesker strømmede sammen paa Pladsen udenfor Kammeret. Hun var mellem dem. "Den skjønne Statue af Strasbourg," skriver hun, "er bedækket med Blomsterpynt og omringet af tilbedende Grupper. Der behøves en Sang, en Hymne for denne Kultus; det er endnu engang Marseillaisen.
Selv Fru Carruthers sagde, at jeg havde den smukkeste Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske nervøs. Jeg vil ringe paa Véronique og begynde at klæde mig paa! ... jeg skriver snart mere. Torsdag Aften. Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, hvor jeg sidder og skriver. Min Dagligstue! Sagde jeg det? Hr.
Han syntes, William blev lidt roligere. "Maaske tror jeg ikke paa mit eget Talent," sagde han. "Hvorfor skriver De saa?" Der var noget tilbagetrængt i Tonen, da Hoff svarede: "Jeg har jo fortalt Dem om Dusinet, kære Høg, og saa koster det virkelig en Del at føre dette Hus ..." "Ja, men hvor kan De det?"
Provence har sit felibristiske Selskab, Languedoc sit, begge med talrige Medlemmer og tællende mellem dem adskillige sydfranske Rigmænd og Notabiliteter, hvis Indflydelse maa bøde paa de tarvelige Vers, de skriver.
Endnu i 1872 skriver Gradis i Histoire de la Révolution de 1848, I p. 267, hvor han giver en Oversigt over Forholdene i Europa: "Les démocrates se soulevaient dans le grand duché de Bade, en Saxe, en Bavière; le Sleswig voulait se séparer du Danemarck, le duché de Posen de la Prusse etc." Ellers var jeg ikke saa heldig. Drøftelsen af Retsspørgsmaalet havde Bladene ikke Lyst til at gaa ind paa.
Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme snart til dig; men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.
Dagens Ord
Andre Ser