United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
En sælsom Blanding af Haab og Frygt gennemsitrede den modige Dreng, idet han hævede sin Haand for at danne den Aabning, som skulde føre ud til Luften og Livet eller til Vandstrømmen og Døden. Man ventede i aandeløs Spænding. Pludselig lød en skarp, høj Piben. Vandet steg en Fod saa standsede det. Den sammenpressede Luft slap ud og en Straale af Dagslys trængte ind igennem Hullet.
Hendes Evne var at fortælle med skarp Belysning den lille, enkle dramatiske Scene inden Døre, hvor hendes Mand bredt aandende skildrede det store Drama under aaben Himmel.
Men ingen bebrejder Foraarsvinden, at den er lidt skarp ..." "Nej." William sad igen lidt. "Har Du set noget af ham?" spurgte han. "Ja, Studier." "Tror Du da, det bliver til noget?" "Jeg personlig, ja ... der er saa megen ejendommelig Levedygtighed, og det er den, som bærer oppe " "Det er sandt." "Men han siger, han kan ikke skrive rigtig, saa længe han ikke har oplevet det afgørende.
Idet Vognen rumlede over Broen ind i Borggaarden, viste Nils's Ansigt sig bag et af Taarnvinduerne i Stueetagen, men forsvandt straks igen. Jørgen Tjener kom ud og tog imod. Er Husbond hjemme? Jørgen, der havde skarp Ordre til altid at nægte Nils hjemme, saa idiotisk ud og sagde: Nu kommer Fruen ... Hjælp mig ned! Tjeneren hjalp; og Joachim stagede sig op ad Trappen.
Efterhaanden som Giovanni blev bedre, begyndte han at tale meget utaalmodigt og gnavent. -En Dag sagde Lægen, som syslede med Benet: -Ja til Jokey bli'r det jo ikke mer, men hvor der ikke skal springes saa højt vil De saamæn slet ingen Mén mærke. Giovanni satte sig haardt op i Sengen. -Bli'r jeg ikke Jokey? sagde han. Han følte en skarp Smerte i Benet og faldt tilbage mod Hovedpuden.
Han havde ikke Kræfter til at vige til Siden og løbe videre. Hans Hænder bare famlede over den glatte Flade og fik fat i en skarp Kant. Og medens hans Hænder famlede op og ned ad den skarpe, lodrette Kant, gik det langsomt op for ham, at han stod ved en Mur, ved et Hus. Krumbøjet og stønnende famlede han sig frem over Væggen, til han traf et Vindue.
I mine Anmeldelser i Tidsskrift for Filologi ligesom i andre archæologiske Arbeider blev jeg derfor ofte nødt til at rette en temmelig skarp Kritik imod denne Retning. Den er ikke rettet imod en ny, men imod en gammel Vildfarelse. Man kunde ikke løsrive sig fra den forud fattede Mening, saalænge man ikke havde nogen anden Forklaring at sætte i Stedet. Det var nu denne, jeg fremsatte.
Jeg havde min Tro en skarp Tunge, og der var ikke et Skældsord, som jeg havde lært i mine fjorten Felttog, som jeg ikke lod strømme ud over ham. Men han sad ganske rolig og bankede sig med sit Penneskaft paa Panden og skævede op i Loftet, som om han havde faaet Ideen til en ny Strofe. Dette fortalte mig, hvorledes jeg lettest kunde saare ham.
"Hvad er det for noget Vrøvl, Christopher? Du véd vel nok, at jeg ikke har min Lige i hele Kavalleriet." De lo begge to, og vi blev ved med at tale sammen paa den Maade, Hr. Carruthers var skarp og fin som en Klinge Lord Robert aabenhjertig og ligefrem, med en Mine som et forvirret Barn. Da jeg tænkte, at de begge meget gerne vilde have, at jeg skulde blive, rejste jeg mig og sagde Godnat.
Ah sa . . . se til ham! lød det fra den anden Side Gaden da skal! høje Raab. Mikkel blev skarp forfulgt, men han løb og løb, og han stansede ikke, før han med et Hop var over Diget og inde paa Kirkegaarden. Her lagde han sig forpustet i Leje mellem Gravene.
Dagens Ord