Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
Uase kom til at se ganske besynderlig ud; det var, som om Maven og det øvrige Legeme ikke hørte sammen; thi samtidig med at Underlivet bulnede ud og blev uformeligt, skrumpede Manden ind og blev til Skind og Ben. Naar han førtes uden for sit Telt, maatte han blive siddende stille og ubevægelig; ikke engang Armene kunde han røre.
Tærske ham med sin Stok, saa han ikke kunde røre et Lem! Slaa ham i hans Mælkebrødsfjæs, saa at Blodet skulde sprøjte ham ud af Næse og Mund! ... Baaden? Hvad mente han med det? Hvilken Baad? Der var ingen Baad paa Næsset .... Men pludselig slog den Tanke ned i ham: Han sejler over Fjorden, og lister sig op gennem Skoven, og saa mødes de her!
Og Træerne udenfor Indhegningen var tæt behængte med Drenge, der var klatrede op for fra dette høje Stade at kunne se over Plankeværket ind paa Sportspladsen. Herinde saa det endnu mere broget ud. Det skvulpede med Mennesker i Tusindvis, der snart trængtes frem og tilbage og snart blev klemt fast i en tæt Masse af andre Mennesker, saa man knap kunde røre sig.
-Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka. -Ja, Tiden gaar.... -Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at røre sig. Katinka hørte det først ikke. Saa var det, som om Ordene pludselig indhentede hende: -Ja, sagde hun og fór let sammen. Og lidt efter: -Her har man jo sit Hjem. De sad atter tavse. Bai kom ind i Haven. Man kunde høre ham langt borte.
Ida blev rød og saa bleg: -Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det forrige stive Udtryk i Øjnene. -De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfældigt, den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas Kind, saa Ida saá op, lynsnart, et Sekund
Der var et frygteligt Røre paa Børsen, Nogle vare skadefro, men Jøderne vare Alle meget nedslaaede. »Mon Wolff vil komme!« spurgte man overalt, men de Fleste mente, at han dog ikke vilde være tilstede ved Rivalens Ydmygelse.
Skinnende hvid, helt udstrakt laa hun, med Blikket fæstet paa ham. "Mo'r," raabte han og strakte Armene frem. Men uden at røre sig, bestandig med det samme Blik, hviskede hun svagt, aandende ud i et langt, smerteligt Suk: "Stakkels Dreng!" William vidste ikke selv, hvorfor han stivnede under dette Suk ... Kl. otte begyndte Dødskampen.
Saa gave vi da os til at vente, men det var ikke videre fornøieligt: Opholdsstedet var yderst ubehageligt, bælmørkt var der derinde, Luften var qvælende, der var knap saamegen Plads, at vi kunde finde Fodfæste, og vi turde ikke røre os af Pletten af Frygt for atter at fremkalde et almindeligt Oprør. Dertil kom en vis Uro, hvori vi begge og navnlig Andrea Margrethe befandt os.
Tre Gange forsøgte jeg det, og tre Gange maatte jeg opgive Forsøget; det var mig umuligt at røre mig af Pletten. Da sagde endelig den Lysblaaøiede til mig: »Vil De nu ikke ogsaa holde en Tale?«
Dagens Ord
Andre Ser