Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
"Hvorfor er han saa forrykt med Hensyn til det blaa Blod, naar han selv har saadan en Plet paa sig?" spurgte jeg. "Det er netop Sagen.
Og intet Sted; ikke den Krog, ikke den eneste Plet, aldrig det mindste Rum, hvorhen hendes Vei kunde gaa: han var der, han var jo overalt. Hvert et Minde bar med Angst hans Ansigt, hver Erindring talte skræmmet med hans Røst. Nu var hun hjemløs i sit eget Liv. De maatte skilles. Men hun syntes, at Livet maatte standse sin Gang i Skilsmissens Elendighed.
Men hang hun blot trofast ved en kjær Erindring, naar hun lærte Gloser af det Sprog, som var hans Modersmaal, eller forberedte hun sig bestandig, i det Haab, at det ogsaa skulde blive #hendes# ved Adoption? Maaske vidste hun det ikke selv. Jeg kom til at tænke paa den lille Sct. Hansorm, der sad saa trolig, Aften efter Aften, paa den samme Plet og lyste ud i Natten efter en Fælle.
Endelig bør der være et vist Forhold mellem Størrelsen og Mængden af Planter og Stedet. Skal der paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis, selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale i samme Omfang, som hvor Forholdene er større og alt ses paa Afstand.
Med nogle faa højere, foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.
Der var en fransk anlagt Plet: med lige og symmetriske Gange; midt i Anlæget et Springvand med en mosgroet Kampestenskumme. Rundt om mange Stenvaser med Vaabenskjolde. Kanaler, lige, som dens Gange omgav den franske Have. Den var med sin stiliserede; og kolde Fornemhed blevet Ellens Yndlingssted.
Ved Aftenstide, da de havde Kurven fuld, kom Mørket over dem, og alle Stier blev slettet ud. En Fé fandt dem sovende paa en grøn Plet Mos. Han havde lagt sine Arme om hendes Hals, og hun havde puttet begge sine Hænder bort paa hans Bryst. Jeg vil lære jer at elske. Hun bøjede sig ned over dem, kyssede dem begge og tog dem med bort til sit Rige. Det var Kærlighedens Fé. Mange Aar gik.
Skjæret af de gule Stenbrud flammede henover Vandet, og hver rød Plet eller violet Skyggerids deroppe blev her til en lang dirrende Stribe; langs Bredderne dyppede Marker, Buske og Frugttræer deres grønne Speil i Floden.
Ufredstid og fremmed Magt haergede snart den lyse Plet, hvor der var blodt og lunt for dig, der skulde leve i Glaede og Sol. Som Fjenderne til vort gamle Bo, kom snart ogsaa Ulykkerne til os. Og nu, hvor du laengst er dod, saetter jeg dit Navn over denne Bog om Nederlagstid og vort tabte Hjem. Denne Fortaelling er naeret ved Minderne om mit forste Hjem.
Og i Tusmørket gled alle Fjernsyn ud. Den blaagrønne Mur af Skov, der hegnede Søen, saas som en fjern, dybsort Skygge. Nu blev der sat en Baad i Vandet. Et Selskab af unge Kvinder og Mænd tog Plads i den. Lidt efter saa man den vippe og gynge rundt paa samme Plet, mens et Aarepar, der ikke kunde komme i Takt, skiftedes til at falde med et tungt Plask i Vandet. En stod op i Baaden og kommanderede.
Dagens Ord
Andre Ser