United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hurtig var jeg imidlertid oppe igjen, i et Par Spring havde jeg naaet hen til hende, og saae ikke noget huløjet Spøgelse, som jeg havde ventet, ifærd med at bortføre Andrea Margrethe, men derimod Corpus Juris i egen høie Person, der i de lidenskabeligste Udtryk skjældte sig selv for et taabeligt, ubesindigt Menneske, som burde straffes med Fængsel og Tugthus og Galge, medens Andrea Margrethe, der strax havde gjenvundet sit gamle Mod, søgte at berolige ham ved at sige, at det Hele havde ikke noget at betyde.

Tine drog Vejret som En, der frysende vaagner. -Hvor det bliver koldt ved Dannevirke, sagde hun. De var naaet til Drejningen ved Kroen, og Tine vidste, at Sofie var angst for at komme for naer til Kirkegaarden Nattestunder. -Nu kan jeg gaa alene, Sofie, sagde hun: Tak nu Sofie. Og saa passer du nok Skovriderens Te, saa den bliver, som den plejer ikke? -Ja farvel, jomfru Tine. -Farvel.

Jeg hilser dette Skridt med Glæde, og haaber, at man ikke vil trættes, før man har naaet et Resultat. I det politiske Liv havde jeg aldrig taget synderlig Del. Jeg havde tænkt, at Andre vare mere kaldede dertil, skjøndt jeg ikke vilde holde mig tilbage, naar jeg fik nogen Opfordring.

Ja ingen Spurv falder til Jorden uden Vorherres Vilje, som er i Himlene. Han pudsede Naesen og vendte tilbage til de andre, med foldede Haender. Ude var Pladsen ganske fuld af Kvindfolk og Soldater, som kom i Skarevis ovre fra Ostsiden. Sofie var paa sin Runde naaet til Kroen, hvor hun havde endt sin Beretning og sagde efter en Stilhed: -Ja Gud ved, hvorfor hun har sogt til de sorte Vande.

Da de næsten havde naaet Jyllandskysten, gav han Ordre til at vende om, han vilde til Middelfart og sove i Ro Natten over idetmindste. Saa sejlede han da mod Fyn. Ja det var ham, der sejlede fra det hele igen. Og da han nu var saa sønderknust, at han dirrede, saa nedtrykt og tillige rystet, blev han slaaet med Skræk over selve sin dødelige Raadvildhed.

Men da Vognen var naaet et Stykke bort fra Huset, lød det pludselig fra Frederikke: Hvem af os synes I, hun mest ligner? De brast alle fire ud i en underlig anstrengt Latter; og Frøken Sofie sagde hurtig: Vi taler ikke til Mor om, at vi har set hende! Og saa forsvandt Huset bag Møllebanken.

Andersens kommanderende Røst; han var naaet til sit store Numer, Kæde gennem Huset, og man hørte allerede Parrene som et vildt galopperende Dragonregiment trampe op ad Trapperne. Damerne hvinte, mens Hr. Andersen fo'r forrest hen forbi Førstesalsdørene, videre, opad Trappen, med den hele Række.

"Frøken Medwin," sagde jeg; "tidligere eller senere tror jeg, at der i en Mands Liv optræder en Kvinde, som er hele Verden for ham. Gladys, kan De gætte, hvad jeg vil sige?" Hun svarede ikke, men den ulykkelige Bille, som, uden at hun havde lagt Mærke til det, var naaet hen til hendes Fødder, blev knust. Og dog var hun det venligste og blideste Væsen, der var til i Verden.

Og Lommetørklæder og Hatte svingedes, mens Manden deroppe, forpustet og udmattet, blev ved at smile og bukke ... Saa strømmede Alle mod Udgangen. Fod for Fod naaede man frem under Puf og bidske Ord. Da man langt om længe var naaet ud i Skoven, vilde Bøg og Hansen-Maagerup straks tage Afsked. Men Anna søgte at holde dem tilbage. "Gaar De ikke med os hjem?" sagde hun.

Saa snart vi havde naaet det, vendte han sig hurtigt om imod mig, medens hans Øjne flammede af Sindsbevægelse. "Hvad nyt har De at fortælle mig?" spurgte han. "Kun det, at jeg er opdaget," svarede jeg. "Medens vi var ved Gudstjenesten dernede, trængte den Mand, som jeg havde Mistanke til, sig frem ved Siden af mig.