United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Først havde hun gaaet i Skole hos Frøken Ricard, og saa havde hun gaaet i Skole hos »Søstrene« nede i Genf; og saa var hun kommet hjem, hvor hendes Moder altid havde et Øje paa hver Finger og et Par i Nakken: Det var bare alt det gamle stadig, skønt hun nu var fulde nitten Aar: Ikke at sidde med Fødderne over hinanden under Stolen; og rette Ryggen, og ligge lige ud i Sengen; og »holde sit Fransk godt vedlige«....

Aa, lille, lille Moder, og ved Du saa, hvad det var? Jeg kan næsten ikke fortælle det, for jeg troede ikke, at saadant noget kunde ske! Det er Hendes Naade, de har fundet nede i Straahytten; det er Hendes Naade, de havde hørt skrige saa forfærdeligt. De fandt hende liggende dernede helt sort og brændt, og alt Tøjet var brændt af hende. Det stakkels, stakkels Menneske.

Fru de las Foresas gav sig til at le Børnene de las Foresas havde aldrig hørt deres Moder le men midt under Latteren slog det over i Graad. Fru de las Foresas var altfor glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde Dyr i et Bur. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden. -Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr.

Rygterne om Helmuths Tilstand havde naaet ham, og han tilskrev nu sin kære Moder og spurgte hende, om hun ikke troede, at det var bedst, at man fik gjort Broderen umyndig eller sat under Administration, da man jo ellers kunde risikere, at Manden lavede Gæld og Skandale og vanrøgtede Godset til Skade for sin Successor? .... Successoren var Løjtnanten.

Han kunde sidde saaledes timevis, rokkende frem og tilbage uden at foretage sig noget, uden at tale. "Skal Du ikke ind til Moder?" spurgte Nina. Faderen svarede ikke, rystede kun paa Hovedet. Eller ogsaa sagde han: "Jeg vil ikke forstyrre hende", og gik stille, som han var kommen. Stella spurgte aldrig om ham.

Det var Brevene fra Sekretæren, alle Moderens Ungdomsbreve fra hendes Moder igen og fra hendes Veninder og fra hendes Fader. De laa saa fint i Pakker, gulnede, sammenfoldede som i den Tid, man ikke brugte Konvoluter, med visnede Violer imellem, ombundne med Baand. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit Skød. Og hun fortalte.

Selv om Mamas Moder var af tarvelig Herkomst, var hele Resten af min Familie prægtige gamle Kæmper og Gentlemen, og jeg bad til deres Aander om at hjælpe mig nu. Saa ringede jeg og forlangte noget Isvand, og da jeg havde tænkt dybt i nogle Minutter, medens jeg drak det, satte jeg mig ved mit Skrivebord. Min Haand rystede ikke, skønt jeg var i en frygtelig Spænding.

Han tog det og saa' paa Haandskriften i Hjørnet var der en Svale med en fransk Devise: Nous reviendrons : Berg blev siddende lidt, før han brød det og læste: »Moder beder mig sige Dem, at vi nu lykkeligt og vel er kommen hjem til Byen for at opleve endnu en Sæson. Vi hilser Dem alle. Deres ASTA HELTZ«

Hun huskede Vintermorgnerne, naar alle "Faers Born" korn til Skole i Morke og Moder trillede dem ud af det meget Toj Trine og Lars Erik's Lene inde i Sovekamret, mens Tine saa forundret til fra Sengen. Og saa sang de Morgensangen, mens hun fik Kaffe paa Dynen.

Den danske Minister, Grev Johan Ludvig Moltke var en Søn af min Faders gamle Velynder W. J. A. Moltke, og han kaldte sig min Gudfader, skjøndt det i Virkeligheden ikke var ham, jeg var opkaldt efter, men min Faders Moder.