Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. oktober 2025
"Jeg skænker Etatsraaden Cigarerne," sagde han, "siden jeg ikke var ganske sikker paa, om jeg skulde have af højre eller venstre Lomme, og jeg plejer at ryge gode Cigarer." "Højre eller venstre Lomme?" "Ja kære, Etatsraaden har som alle andre Mennesker to Kjolelommer og femten Cigarer i hver Kjolelomme af forskellig Kvalitet." De gik ud af Porten, ned om Hjørnet. "De skal?" spurgte Hoff.
-Ja, sagde Moderen: er det ikke mærkeligt, at der er Mennesker, som aldrig kan forandre sig. -Og Du er ogsaa den samme, Fritz, sagde Marschalinden. Hun var gaaet to Skridt og muligvis var det kun det ændrede Lys, der lod hende synes en Kende blegere, mens hun rakte Faderen Haanden. -Vil Du have Mad? sagde Moderen: aa, Du, vi har idag baade Modtagelse og Middag. Hun ringede.
Størsteparten af Paris's Handlende hører til ganske den samme Race Mennesker. Fattigmandsboderne vis-à-vis dem er kun en Stimulation for dem til at vise sig i al deres Glands og Herlighed.
Han er rede til at forlade Kone og Hus naarsomhelst for at drage ud til Hedningerne. Med stor Selvfølelse beretter han om sin Aabenbaring. Paa en ensom Vej møder han to gamle Mænd med langt, hvidt Skæg. Disse fører ham ind i et lille Hus og viser ham gennem dettes Vinduer en stor Skare Mennesker, der er samlede ude paa en stor Slette.
Han var i sit Liv saa vant til at møde Uheld, saa han næsten forudsatte, at det til Stadighed laa og lurede ikke blot paa ham selv men ogsaa paa de Mennesker, han holdt af. Havde han blot tænkt paa alt det, inden Bøg gik: han vilde have tvunget ham til endnu en Gang at se sine Beregninger igennem. Et Øjeblik foer den Tanke ham gennem Hovedet, at der endnu var Tid.
Denne Hændelse blev det store Adskillelsens Tegn, og snart var Habakuk og Marie Magdalene igen ganske almindelige Mennesker, som ingen tog Hensyn til.
Naturlove kender de ikke; men Livets styrende Kræfter fornemmer de snart som noget ubestemt mægtigt, snart som Væsener, der ligner Mennesker eller Dyr. Hvad man har iagttaget og tænkt, fortæller man om i Myther, der hos poetisk begavede Folk snart bliver saa overgroede af fri Fantasi, at man ikke mere evner at udskille Fortællingens oprindelige Kærne. Paa de flg.
Mænd kommanderede, Kvinder skreg, og Børn græd. I Halvmørket skimtede man den vildeste Forvirring: Telte, der flyttedes, Konebaade, der bares i Læ, forfjamskede Mennesker, der faldt over hinanden. Men Stormen tog sine Tilløb uden at ænse de travle Mennesker, og drev Søerne ind i den lille Havn, saa Fjæren stod hvid af Skumfraade. Til Morgen var det ikke til at finde Rede i de forskellige Telte.
„Ja, du kender vel Sagnet? Da han saa Solen over sin egen Hjemstavn, følte han en saadan Glæde, at hans Hjærte brast.“ Næs for Næs roede vi om, langsomt, saaledes som Mennesker, der nyder. Endelig gik en hvid Røgsøjle til Vejrs forude; den kom fra Teltlejren. „Nu sætter de Velkomstgryden over Kog,“ sagde mine Kammerater og satte Farten op.
Fuglene lettede fra Træerne og fløj med dem, Fiskene sprang ad Kilderne mod det aabne Hav, og Pattedyrene satte over Hegnet ud mod de øde Sletter. Regnormen borede sig ud gennem Mulden. Haand i Haand vandrede de ud i den vide Verden, to nøgne Mennesker.
Dagens Ord
Andre Ser