Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Men han trængte maaske bare til at have et Hjem at komme i Familie havde han nok ikke og saa var det jo godt, om han kunde finde det her hos hende. Hun behøvede sandelig ikke at stikke op for ham, for vel havde han Kundskaber, men hun mærkede jo nok, at han manglede Modenhed og at han ikke kendte Livet. Anna kunde ogsaa have godt af at høre til.
Holst faldt til Ro igen, men mærkede Trætheden dobbelt stærk nu. Han syntes, der var lang Vej til Fyret endnu, men vilde ikke spørge. Men snart efter var de inde i den Lyskegle, Fyret kastede. Saa maatte de altsaa være omtrent hjemme.
Det var, som skulde hun kvæles; der var ikke Plads til Hjærtet i hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et Tørklæde om Hovedet. Hun mærkede hverken Rusk eller Slud. Men hun maatte gaa Plænen rundt og rundt. Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi, Uro og Angest. Hun følte kun en eneste overmægtig Længsel efter at se ham. Hun skulde se ham igjen.
Et Øjeblik hang hans Legeme ned over Fjældvæggen, saa fandt hans Fod Støtte paa en fremspringende Knold, han satte fra med Hænder og Fødder og faldt ned paa den smalle Skraaning nedenunder. Det var et dybt Fald; men saa smidigt og blødt faldt han, at Faaret nedenunder intet mærkede. Niels trak forsigtigt Lemmerne op under sig og stirrede ned.
-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft næsten Magen og halvt forbrændt det. -Ja, det véd jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom. Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ét blev rød, og hun for første Gang mærkede, at de sagde ingenting og søgte om noget til at faa brudt Tavsheden med.
Endnu Vinteren igennem havde af og til en Iling af Attraa, et Sus af hede Ønsker kunnet jage gennem hans Sjæl, naar han var sammen med Anna. Nu var alt sligt forbi. Her ude var han helt i Ligevægt og uden Længsler af nogensomhelst Art. Og med en vis Glæde mærkede han selv, at han begyndte at blive fed og magelig.
Jeg sagde meget lidt, men han tog ikke sine Øjne fra mit Ansigt. Jeg mærkede hele Tiden, at Lord Robert var nervøs og legede med en Porcelænsko, som stod paa Bordet, og lige før Tjeneren meldte Fru Fairfax, tabte han den paa Gulvet, og dens Hale knækkede af.
"Ja," sagde han langsomt, "En, De holdt af" og blev ved at se paa hende. Og mens han gjorde det, mærkede han, hvordan hun bøjede sig ind under hans Villie, som pludselig overvældet af en Magt, hvis Nærhed hun for sent blev var. Han syntes, at hun i et Nu faldt sammen for hans Fod. Og han blev greben af en varm og stærk Higen efter helt at befæste sit Herredømme over hende.
Hvorfor havde han saa hentet hende hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde sé ... Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere. Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det blændede hende. -Er Du kommen? Hun kunde næppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ... Hun mærkede, han havde ikke drukket. -Aa at du kommer.
Jeg mærkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft og jeg, som har en Rædsel for alt, hvad der er gennemtrængende: Karl, der satte sig sagde: -Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget behageligt. -Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i det mindste lugter da kun af sit rene Linned. -Ida giver, sagde Fru von Eichbaum.
Dagens Ord
Andre Ser