United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har altid staaet imod, naar Frøkenen skabte sig kælen og gned sig op a' mig ... Det var hende, der i Aften fik mig med ind i Sofies Hus, da vi mødtes ... hun sa'e, at hun vilde vise mig noget derinde ... og saa la'e hun sig op af mig og vilde ha', jeg skulde kysse hende ... men saa var det, at jeg blev saa forskrækket, at jeg løb min Vej ... Fruen kan sæl spørge Sørine og de andre Piger nede i Ladegaarden, om jeg ikke altid har holdt mig til dem , naar det skulde være ... De vil allesammen ha' fat i mig, men det kan jeg da ikke gøre ved ... og naar jeg saa blev arrig paa dem, saa var det, at jeg gik med Frøkenen ... men rørt hende har jeg ikke ... det har jeg ikke ... Det er meget snarere noget med en af alle de Handelsrejsende, Frøkenen altid skriver til og faar Brev fra ... hun lyver mig paa, hvis hun siger, det er mig, der har bragt hende i Ulykke ... og jeg forstaar ikke, hvorfor hun vil gøre mig ondt ... saadan en fin Dame ... og saa mig , der ikke er andet end som en Tjenende ...

De lod dennem føre til Kirken under Gudstjenestens Forretning og tiltalte dennem ligeledes der i Menighedens Paahør og besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det kunde være talt af Djævelen. Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemærkelse. Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du lyver, din Hund!

Du har gode Hunde, Manasse; Rygtet lyver altsaa ikke.“ „Rygter lyver altid! Forstaar du mine Hunde er bare i Galgenhumør; deres Anspændelse er som døende Dyrs sidste Trækninger!“ svarer Manasse med ægte grønlandsk Forstillelse; samtidig sender han dog et straalende Blik til de Hunde, hvis Humør og Kræfter han er en Mester i at udnytte. Vi fortsætter og er snart inde i Bunden af Sydost-Bugten.

Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld? Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage. Men nogen anden af Apostlene jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder. Men hvad jeg skriver til eder se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.

Fru Urne havde lænet sit Hoved til Stolens Ryg og saá ud i Luften: -Hvorfor lyver de da alle? -De lyver, sagde han: som Du lyver. Han tav lidt: -Hvorfor de lyver? sagde han: Fordi vi opdrættes til at tro, at vi er noget andet end vi er. Og naar vi saa opdager os selv, tror vi, de andre er bedre og vi er de værste . . . -Men vi er ens og vi har den samme Krop.

Baronen skød hendes Haand til Side og rejste sig. Jeg skyder Jer begge to, hvis jeg opdager, at du lyver! Men, kære ... Begge to! Jeg vil ikke ha' det Maskepi! Jamen, jeg har jo forklaret dig ... Hum! Mo'er siger, at du ikke er til at stole paa over en Dørtærskel! Og du tror din Moder bedre, end du tror mig ... Helmuth greb hende i Armen: Du skriver jo til ham! Du træffer jo sammen med ham.

"Jeg vil saamænd have Dem med ind paa en Kafé." "Der har jeg aldrig været før." Hun blev rød af Glæde. "Og saa kan jeg ogsaa meget bedre fortælle Mo'er, at jeg har været sammen med Dem." "Mener De det?" "Ja for saa er det jo Dem, der har inviteret mig og ikke mig, der ..." "Er gaaet op til en fremmed Herre nej. Med andre Ord: vi lyver lidt ikke sandt?"

Aviserne lyver imidlertid ikke; Overdaadigheden fra hine Tider, da Kleopatra løste Perlerne op til Drikkevand, begynder virkelig at vende tilbage i det moderne Athen.

Men jeg siger Dig, at hvis et eneste Menneske saá et andet Menneske helt til Bunds i Sjælen, saa vilde han . Og hvis det kunde tænkes men det kan det ikke, ti for sig selv lyver man for haardt at man saa sig selv til Grunden af sin Sjæl, saa vilde man betragte det, min Go'e, som en ringe men nødvendig Straf selv og uden et Kny at lægge sit Hoved paa en Blok